Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.

Udgivet den 25-06-2024  |  kl. 17:24  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharma udnytter tirsdagens rekordkurs til at polstre sig med ekstra milliarder. Tirsdag oplyser biotekselskabet, at det planlægger at sælge aktier for brutto op mod 900 mio. dollar eller 6257 mio. kr.

Det skal ske via en accelereret bookbuilding - en auktionsproces - hvor store institutionelle investorer i Danmark og fra visse andre lande får lov at være med.

Aktiesalget falder sammen med, at Zealand-aktien tirsdag har sat rekord i 888 kr.

Samlet er aktien steget over 37 pct. de seneste tre børsdage, efter at selskabet torsdag efter børslukketid annoncerede positive resultater fra et studie med lægemiddelkandidaten Petrelintid i patienter med svær overvægt.

Det blev ved den lejlighed oplyst, at Zealand venter at indlede et fase 2b-program med Petrelintid senere i år.

Og nettoprovenuet fra den igangværende kapitalrejsning skal netop også bruges til at fremme udviklingen af selskabets vægttabsmidler i kliniske fase 2b-studier og videre frem, oplyser Zealand. Desuden skal pengene bruges til klinisk udvikling i sygdomme relateret til svær overvægt, ligesom der vil blive brugt penge til forskning og generelle virksomhedsformål.

Prissætningen af Zealand-aktien i forbindelse med bookbuilding-processen ventes offentliggjort allerede tirsdag, mens aktierne ventes noteret i København med virkning fra den 1. juli.

Goldman Sachs, Jefferies, Morgan Stanley og Nordea Danmark står sammen med Van Lanschot Kempen for det bankmæssige arbejde med kapitalforhøjelsen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank