Zealand får kæmpeløft af kursmålet hos Jefferies efter studiedata

Udgivet den 28-06-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharmas studiedata med midlet Petrelintid mod fedme, som blev offentliggjort sidste uge, kan øge interessen i fedmemidler baseret på Amylin frem for andre virkemidler.

Samtidig har biotekselskabet i denne uge gennemført en stor kapitalforhøjelse, og pengekassen er nu polstret til at finansiere forskningen i de kommende år.

Det har fået børshuset Jefferies til at løfte kursmålet for Zealand Pharmas aktie gevaldigt, så det nu lyder på 1100 kr. fra 790 kr. Anbefalingen er fortsat "køb".

- Vi venter fortsat entusiasme omkring Amylin med en polstret kontantbeholdning til at styrke Zealand Pharmas position inden for udvikling af fedmemidler og potentielle partnerskabsforhandlinger, skriver Jefferies' analytikere anført af Lucy Codrington i et notat.

- Interessen i Amylin vil sandsynligvis tiltage over de næste 6-12 måneder, hvilket øger interessen i Zealands portefølje som det mest fremskredne uden for large cap, fortsætter det.

Zealand Pharmas studie med Petrelintid viste et vægttab hos på 8,6 pct. over 16 uger med en "lovende" tolerabilitets- og sikkerhedsprofil, skriver Jefferies, der ser potentiale for, at fedmekandidaten kan skabe vægttab på 15 pct. eller derover i længere studier.

Petrelintid anvender modsat midler som Novo Nordisks Wegovy og Eli Lillys Zepbound ikke GLP-1 som virkemiddel. I stedet er Petrelintid en amylinanalog.

- Data frem til i dag understøtter potentialet for, at Amylin som enkeltmiddel kan levere GLP-1-lignende vægttab på omkring 15-20 pct., men med muligheden for en øget tolerabilitetsprofil, der kunne positionere Amylin som et alternativ til GLP-1, skriver Jefferies.

Med studiedataene i hus har børshuset nu løftet sandsynligheden for, at Zealand Pharma får et partnerskab med Petrelintid stablet på benene til 60 pct. fra 50 pct.

Tidligere denne uge gennemfører Zealand Pharma endvidere en kapitalrejsning på omkring 7 mia. kr., efter at selskabets aktie tirsdag ramte kursrekorden 888 kr.

Torsdag bakkede Zealand Pharmas aktie 0,5 pct. til 869,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata