Zealand meddeler de første resultater fra Helsinns fase IIb-studie med elsiglutid til forebyggelse af kemoterapi-induceret diarré hos patienter med tarmkræft

Udgivet den 04-05-2016  |  kl. 18:55  |  
  • I studiet reducerede elsiglutid forekomsten af kemoterapi-induceret diarré hos tarmkræftpatienter i behandling med 5-FU-baseret kemoterapi, men ikke tilstrækkeligt til at opnå statistisk signifikans for det primære effektmål
  • Elsiglutid viste sig sikkert og veltolereret i denne patientpopulation
  • Helsinn arbejder med potentielle udviklingsmuligheder for elsiglutid og vil beslutte nærmere efter at have vurderet det fuldstændige datasæt fra fase II-studiet
  • Resultaterne fra fase II-studiet med elsiglutid har ingen indvirkning på Zealands resultatforventninger til 2016

København, 4. maj 2016 - Zealand meddeler, at Helsinn har rapporteret de første (top-line) resultater fra deres kliniske fase IIb-dosisbestemmende studie for at evaluere elsiglutids effekt til at forebygge diarré forårsaget af kemoterapi hos patienter med tarmkræft. Resultaterne viste en positiv numerisk, men ikke statistisk signifikant effekt af elsiglutid på det primære mål for effekt, angivet som andelen af patienter, der oplever diarré af 2. grad eller værre i løbet af den første cyklus af deres kemobehandling. Elsiglutid I studiet viste elsiglutid en favorabel sikkerheds- og tolerabilitetsprofil.

Elsiglutid er en ny GLP-2-analog, som er opfundet af Zealand. De globale rettigheder til udvikling og kommercialisering af produktet er udlicenseret til Helsinn til anvendelse inden for understøttende kræftbehandling. Resultaterne fra et tidligere klinisk fase IIa-studie foretaget af Helsinn har vist, at elsiglutid kan mindske sværhedsgraden af kemoterapi-induceret diarré hos tarmkræftpatienter, og at produktet har en god sikkerhedsprofil. Diarré er en af de mest invaliderende bivirkninger forbundet med kræftbehandling og specielt kemoterapeutiske behandlinger, der indeholder stoffet, 5-fluorouracil (5-FU). Der findes i dag ingen effektiv godkendt behandling mod kemoterapi-induceret diarré.

Britt Meelby-Jensen, adm. direktør for Zealand, udtaler om resultaterne: "Diarré er en stor belastning for mange kræftpatienter i behandling med 5-FU-baseret kemoterapi, og der kan ikke i dag tilbydes en effektiv behandling. Vi er imponeret over Helsinns stærke engagement i det kliniske udviklingsprogram for elsiglutid med deres sigte på at give disse patienter et bedre liv, og vi vil nu afvente at få en fuld forståelse af Helsinns fremtidige planer med programmet."

Vedhæftede filer:

15-16_0504 Selskabsmeddelelse - Resultater af fase II med elsiglutid - DA_FINAL.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Ørsted har startet salgsproces for andel af stor britisk havmøllepark
17:53 Europa/aktier: Banker belastede mens Bessent bidrog til balance
17:14 Mandagens obligationer: Finanspolitiske strammer i USA presser renten ned
17:11 Mandagens aktier: I balance trods fald i tunge DSV og Mærsk
17:05 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
16:50 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
15:45 USA/åbning: Begejstring for Bessents som finansminister løfter aktierne
15:40 Ørsted blandt favoritterne inden for vedvarende energi hos UBS: Trump-frygten er "overdrevet"
15:15 Ørsted får sænket anbefalingen hos Goldman: Ser risiko for svækket afkast i havvind
15:14 Natixis rygtes i fusionsforhandlinger med Generali vedrørende kapitalforvaltning
14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister