Zealand opnår positive resultater i fase 1-studie med Amylinanalog

Udgivet den 28-03-2023  |  kl. 11:24  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharma har opnået positive resultater i et fase 1a-studie med et Amylinanalog til behandling af overvægt.

Det oplyser det danske biotekselskab i en meddelelse tirsdag.

Studiet viste et medianvægttab på op til 4,2 pct. efter en enkelt dosis med lægemiddelkandidaten ZP8396 hos deltagere med en BMI på 25,8 målt på medianen. Deltagerne i studiet, der fik en placebo, viste omvendt en vægtforøgelse på 0,6 pct.

Zealand Pharma er sideløbende i gang med et fase 1b-studie, hvor deltagerne modsat ovennævnte studie vil modtage flere doser med ZP8396.

Tal fra fase 1a-studiet ventes offentliggjort ved en kommende konference, mens data fra fase 1b-studiet efter planen vil blive offentliggjort i andet halvår af 2023.

Flere studier af længere varighed er nødvendige for at forstå det fulde kliniske potentiale i ZP8396, skriver Zealand Pharma.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯