Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU

Udgivet den 31-05-2024  |  kl. 16:19  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharma har fået vendt tommelfingeren opad for nødpennen Zegalogue (dasiglucagon) af et ekspertpanel under de europæiske sundhedsmyndigheder, European Medicines Agency (EMA).

Ekspertpanelet - Committee for Medicinal Products for Human Use (CHMP) - har således anbefalet en markedsføringsgodkendelse af produktet, der bruges til behandling af alvorlige tilfælde af hypoglykæmi, eller hurtige fald i blodsukkeret, hos diabetespatienter.

Det fremgår af en opdatering fra EU-Kommissionen fredag middag.

- Vi er meget glade for, at de europæiske tilsynsmyndigheder har anbefalet godkendelse af dasiglucagon som en redningsbehandling for meget lavt blodsukker hos mennesker med diabetes, udtaler Adam Steensberg, administrerende direktør for Zealand Pharma, i en meddelelse fra selskabet fredag sen eftermiddag.

Dasiglucagon blev godkendt under brandnavnet Zegalogue i USA i marts 2021. Den markedsføres her af Novo Nordisk, der overtog rettighederne til midlet som led i en aftale med Zealand i september 2022.

Som led i aftalen med Novo er Zealand berettiget til en lang række milepæle på op til 265 mio. kr. knyttet til udviklingen af midlet, myndighedsbehandlinger, produktionen og salget af midlet.

Hertil kommer trinvist stigende royalties i spændet højt encifrede til lave tocifrede procenter af Novos salg.

Endelig modtog Zealand Pharma, da aftalen blev indgået, en engangsbetaling på 25 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:59 ECB's Kazaks: Usikkerheder bør holde rentenedsættelse i april i spil
17:55 Europa/lukning: Tysk kemikoncern i stort dyk på planer om aktiesalg i rødt marked
17:36 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:09 Fredagens obligationer: Renter faldt tilbage på dag med vigtig jobrapport
17:07 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:04 Fredagens aktier: Amerikansk nedtur trak danske aktier i dybet - Zealand faldt mest
16:39 Torm får skåret knap en tredjedel af kursmålet til 124 kr. af ABG
15:53 Trump truer Rusland med sanktioner og told
15:47 USA/åbning: Jobtal og toldtrusler giver rød amerikansk start - Broadcom går modsat
15:31 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - giver plads til lavere renter omkring sommer
14:52 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - og giver plads til laver renter omkring sommer
14:41 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:36 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:32 STG får sænket anbefalingen til "hold" hos Carnegie efter årsregnskab
14:25 USA/tendens: Chokket har lagt sig - prop i amerikanske aktiefald før vigtige jobtal
14:15 EU vil fremskynde gennemgang af banksektoren i frygt for amerikansk dominans
13:19 Europa/aktier: Tysk kemikoncern dykker på planer om aktiesalg i rødt marked
12:17 Obligationer/middag: Renterne dykker forud for vigtig jobrapport
12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec