Berlingske køber Erhvervsbladet
Det Berlingske Officin opruster på markedet for erhvervsaviser og overtager Erhvervsbladet for at styrke positionen.
Erhvervsbladet fortsætter dog med egen selvstændig, redaktionel profil.
Kampen om erhvervslæserne er skærpet betydeligt i de senere år, og her har ErhvervsBladet formået at cementere sin position, lyder en af begrundelserne for købet.
Erhvervsbladet udkommer gratis hver dag til mere end 100.000 små og mellemstore virksomheder.
Den havde sidste år en omsætning på 85 mio. kr. og et overskud før skat på 3,2 mio. kr.
Allerede for to år siden havde Det Berlingske Officin kig på Erhvervsbladet og satte sig på 10 pct. af ejerandelen.
"Vi tror på gratisaviskonceptet som en del af det samlede mediebillede i Danmark. Læsere og annoncører tager i stigende omfang disse medier til sig, og ejerskabet åbner for flere konkrete samspil," siger Joachim Malling til www.berlingske.dk.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›