Indere vil købe SAS' IT-selskab

Udgivet den 16-10-2003  |  kl. 09:15  |  

SAS står til både at tjene og samtidig spare mere end en milliard kroner på salget af selskabets IT-selskab, Scandinavian IT-Group. Indiens største private virksomhed, Tata, har i al diskretion givet et bud på selskabet, som skal være Tatas nordiske brohoved, skriver Berlingske Business.

Med Tatas hidtil hemmeligholdte bud på Scandinavian IT-Group er der for alvor lagt op til en budkrig mellem IBM, CSC, Mærsk Data og de andre store outsourcing-selskaber, der har lagt billet ind på at overtage det attraktive selskab.

SAS tager på et bestyrelsesmøde den 11. november stilling til de indkomne bud.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder