Greenspan i dilemma om pengepolitikken

At styre renten i verdens vigtigste økonomi er en stor opgave. Og den amerikanske centralbankchef Alan Greenspan befinder sig i øjeblikket i et rentedilemma.

På den ene side taler den seneste tids strøm af positive amerikanske økonomiske nøgletal nemlig for, at centralbankchef Greenspan meget snart bør sætte renten op.

På den anden side har Greenspan flere politiske hensyn at tage i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg senere på året. Ifølge politiske iagttagere skylder Greenspan Bush-familien en præsidentsejr! Sommeren og udviklingen i renten vil måske vise om verdens mægtigste centralbankchef er i lommen på verdens mægtigste præsident.

Amerikansk økonomi blomstrer

Da præsident George Bush for nylig holdt sin ugentlige radiotale til nationen benyttede han det spirende økonomiske opsving i amerikansk økonomi til at lede fokus bort fra de problemer i valgkampen, som krigen i Irak i stigende grad har skabt for ham. Stat for stat remsede præsidenten de stigende beskæftigelsestal op. Præsidentens mål var klart. Budskabet om et amerikansk ”upswing” skal manifestere sig i de amerikanske vælgeres hukommelse, og hjælpe Bush til genvalg ved efterårets præsidentvalg.

Midlet til de positive jobtal, som nu registreres i USA er en rekordlav amerikansk rente. Den er blevet sænket hele 13 gange siden 2001 for at puste liv i en økonomi, der våndede sig efter at IT-aktieboblen brast og 11. september, der forandrede den politiske dagsorden og forlængede den økonomiske nedtur.

Ifølge afdelingsdirektør Carsten Valgreen fra Danske Bank bekræfter de seneste nøgletal for amerikansk økonomi, at opsvinget i USA for alvor er ved at tage fart. De amerikanske beskæftigelsestal har med henholdsvis 320.000 og 290.000 nyansatte i marts og april måneder i år vist, at der ikke længere er tale om et ”jobløst” amerikansk opsving. ”Og der er ingen tvivl om, at det vi ser er, at den amerikanske rentepolitik virker”, forklarer Carsten Valgreen. ”Samtidig oplever USA nu stigende forbrugerpriser”. Og stigende økonomisk aktivitet og priser medfører traditionelt rentestigninger. Derfor venter næsten hele ensemblet af økonomiske analytikere verden over, at den amerikanske centralbank med Alan Greenspan ved roret øger renten henover sommeren.

Rentestigning bør ikke komme som overraskelse

Om den amerikanske rentesituation siger tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, at Greenspan længe og nøje har forberedt en kommende rentestigning. ”Derfor bør en rentestigning ikke komme som en overraskelse for markedet”. Hoffmeyer vil dog ikke sætte et tidspunkt på rentestigningen, men det vil man til gengæld i Danske Bank.

Her har man længe holdt på, at renten ville blive hævet i august måned i år, men efter de seneste positive jobtal er denne prognose ændret. ”Med de seneste positive data fra USA anser vi nu en rentestigning i juni måned som sandsynlig”, siger afdelingsdirektør Carsten Valgreen fra Danske Bank. Det er en holdning, som man bl.a. deler i Nordea, hvor senioranalytiker Jesper Bie-Olsen siger, at den amerikanske rentestigning kommer inden præsidentvalget. ”Stigningen kommer i enten juni eller august måned alt afhængig af de næste nøgletal for amerikansk økonomi. Vi forventer, at den første rentestigning bliver et kvart procentpoint. Og faktisk kan den amerikanske centralbank nå at hæve renten både 2 og 3 gange inden præsidentvalget”, fortsætter Jesper Bie.

Kigger man på den økonomiske side af rentemedaljen er det altså oplagt, at Greenspan meget snart bør sende den amerikanske rente op.

Dette underbygges af præamblen for den amerikanske centralbank, som udstikker rammerne for amerikansk pengepolitik. Her står der, at centralbankens vigtigste opgave er, at bekæmpe inflation – dog med en mulighed for at tage hensyn til beskæftigelsen. En streng fortolkning af præamblen byder derfor Greenspan at reagere på den stigende amerikanske inflation med rentevåbnet.

Amerikansk præsidentvalg og renten

Men spillet om den amerikanske rente har også en politisk side. Det skal ses i forhold til, at kampen om præsidentpladsen i Det Hvide Hus er for alvor ved at gå ind i sin afgørende fase. Forude venter et par seje kampagnemåneder, som vil byde på mange og udfordrende politiske dueller og sværdslag inden en amerikansk præsident kan kåres i november 2004. Og her har renten en helt speciel historisk betydning i forholdet mellem Bush-klanen og Alan Greenspan. Netop den historie kan få betydning for sommerens udvikling i den amerikanske rente.

Rentehistorien har rødder helt tilbage i præsidentkampagnen i 1992, hvor George Bush Senior varmede op til en endnu en runde i det ovale værelse. Den amerikanske centralbankchef hed dengang - ligesom i dag - Alan Greenspan.

Problemet for Bush Senior i 1992 var, at amerikansk økonomi kun langsomt var ved at komme sig efter en længere nedtur. Og ifølge amerikanske medier tøvede centralbankchef Greenspan alt for længe med at indlede de rentesænkninger, der skulle komme økonomien til undsætning.

Præsidentvalg og den farlige rente

Da rentesænkningen omsider kom i juni 1992 – blot 4 måneder før afholdelsen af præsidentvalget – nåede effekten i form af forbedrede amerikanske beskæftigelsestal ikke at slå igennem. Det straffede de amerikanske vælgere ved at sende Bush ud af Det hvide Hus og byde Clinton velkommen. De amerikanske vælgere havde afsagt deres dom. Bush Senior havde ikke evnet at styre amerikansk økonomi hurtigt og sikkert nok gennem nedturen. Bush og hans embedsapparat var ikke sene til at ekspedere årsagen til nederlaget videre. Centralbankchef Greenspan blev udset som een af valgnederlagets syndebukke, fordi han ikke havde formået at styre rentepolitikken med rettidig omhu. Greenspan – og Bush for den sags skyld – erfarede dermed i 1992, at det er farligt ikke at time en rentepolitik rigtigt i en amerikansk valgkamp. Den fejltagelse ønsker Greenspan-Bush ikke at gentage i valgkampen 2004.

På trods af at alle økonomiske nøgletal i USA peger på en snarlig renteforhøjelse, har der specielt i amerikanske politiske kredse og medier været spekulationer om, at Greenspan nu kan være garantien for, at renten vil være uændret indtil valget i november er forbi. Greenspan kan nemlig tænkes at ville undgå, at en rentestigning overhovedet kommer til at spille en negativ vælgerpsykologisk rolle for Bushs eventuelle genvalg. Det er en tanke, som bestyrkes ved at Bush har brug for et gryende opsving som lokkemad for at få de vælgere tilbage i folden, som han efter de seneste meningsmålinger har mistet med sit og USA's engagement i Irak. Samtidig taler den lave amerikanske rente og den store udbredelse af fleksible boliglån i USA også for, at Bush-Greenspan skal forsøge at undgå, at den amerikanske boligejer lige før præsidentvalget oplever en huslejeforøgelse, og dermed begrænset råderum til forbrug. Dette vil efter al sandsynlighed ikke blive honoreret, når amerikanerne går til valgurnerne.

Afdelingsdirektør Carsten Valgreen mener dog ikke nødvendigvis, at Bush-Greenspan behøver frygte de amerikanske vælgeres dom efter en rentestigning, der indtræffer før præsidentvalget: ”En sådan stigning kan jo være beviset på, at et opsving har bidt sig fast i amerikansk økonomi”. Hvis Greenspan er sig dette bevidst, må hans strategi være at trække en rentestigning så længe som muligt, idet de økonomiske effekter af en rentestigning først slår igennem nogle måneder efter indgrebet. Således vil en rentestigning udelukkende få en positiv psykologisk effekt på den amerikanske vælger.

Og meget tyder faktisk på, at Bush regner med Greenspan fremover. Bush har netop givet den 78-årige Greenspan 4 år mere på posten som centralbankchef for verdens mægtigste økonomi. I den sammenhæng er det interessant, at det er den til enhver tid siddende amerikanske præsident, der bestemmer hvem der skal være centralbankchef. Og endnu mere tankevæk