Prisstigninger på ejerboliger

Udgivet den 22-07-2004  |  kl. 11:11  |  

Realkreditrådets ejendomsprisstatistik viser, at ejendomspriserne er steget fra 1. kvartal 2004 til 2. kvartal 2004. Parcel- og rækkehuse er gennemsnitligt steget med 2,7 pct., og ejerlejligheder med 4,5 pct. Dermed fortsætter den stigende prisstigningstakt, der er registreret de seneste kvartaler, oplyser Realkreditrådet. Udbudstiderne er faldet i 2. kvartal 2004, mens udbudspriserne er steget.

Realkreditrådets kvartalsvise ejendomsprisstatistik, der baserer sig på ejendomshandler, hvor der er indgået aftale om realkreditbelåning, viser, at de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse på landsplan steg 2,7 pct. fra 1. til 2. kvartal 2004. Fra 2. kvartal 2003 til 2. kvartal 2004 er priserne steget med 6,1 pct. År til år prisstigningstakten for parcel- og rækkehuse er på det højeste niveau siden starten af 2002, men niveauet er dog fortsat relativt lavt set i forhold til perioden fra 1995 til 2002.

Realkreditrådets opgørelse af antal handler viser at der er registreret en stigning i aktiviteten, også når der tages højde for de sæsonmæssige udsving i omsætningen af fast ejendom. Således er der handlet 18 pct. flere parcel- og rækkehuse i 2. kvartal 2004 end i samme kvartal 2003. Største år til år stigning i omsætningen er registreret i Østdanmark og Århus. Sammenlignet med 1. kvartal 2004 er der ligeledes tale om en markant stigning på landsplan på mere end 35 pct.

Ejerlejlighederne adskiller sig fra parcel- og rækkehuse, idet omkring 75 pct. af ejerlejlighederne er beliggende i København og Frederiksberg kommuner, Københavns Amt og de 6 største provinskommuner. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser er på landsplan steget med 4,5 pct. fra 1. kvartal 2004 til 2. kvartal 2004. De største prisstigninger er registreret i de største provinskommuner, hvor priserne er steget med 5,9 pct., mens prisstigningerne i og omkring København er lidt mindre. I forhold til 2. kvartal 2003 er priserne for ejerlejligheder i hele landet steget 10,6 pct. Disse årlige prisstigninger fordeler sig på geografiske områder som beskrevet for det seneste kvartal.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport