Danske indkomster blandt de højeste i Europa

Udgivet den 14-01-2005  |  kl. 10:02  |  

Omregnet med valutakursen ligger gennemsnitsindkomsten i Danmark målt ved BNP pr. indbygger 43 pct. over gennemsnittet i de 15 ”gamle” EU-lande i 2003, oplyser Danmarks Statistik.

Det danske prisniveau er imidlertid relativt højt. Hvis man derfor omregner BNP pr. indbygger med købekraftpariteter, som tager højde for forskelle i prisniveauerne mellem landene, får man et mere reelt billede. Så ligger den danske gennemsnitsindkomst kun 12 pct. over gennemsnittet for de ”gamle” EU-lande. Det er uændret i forhold til året før, men fastholder Danmark blandt de lande, der har de højeste gennemsnitsindkomster i Europa.

Kun fire lande i Europa har klart højere gennemsnitsindkomster end Danmark, når der omregnes med købekraftspariteter, nemlig Luxembourg, Norge, Irland og Schweiz. Grækenland og Portugal har det laveste BNP pr. indbygger blandt de ”gamle” medlemslande og ligger henholdsvis 26 pct. og 32 pct. under gennemsnittet. Gennemsnittet for de ti nye medlemslande af EU ligger ca. 50 pct. under EU-15 gennemsnittet, mens USA ligger 41 pct. over.

Danmark har de højeste priser i EU, når det gælder varer og tjenester som husholdningerne forbruger. I 2003 lå de danske forbrugerpriser således 34 pct. over gennemsnittet i de 15 ”gamle” EU-lande. De dyreste lande er også blandt de rigeste med de højeste indkomster. I Norge og Schweiz ligger forbrugerpriserne således højere end i Danmark: Ca. 40 pct. over EU-15-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser blandt de ”gamle” EU-lande findes i Portugal, Grækenland og Spanien, hvor priserne ligger henholdsvis 24 pct., 19 pct. og 18 pct. under EU-15-gennemsnittet.

Ser man alene på fødevarer og ikkealkoholiske drikkevarer, ligger Danmark også i EU-toppen med priser 34 pct. over EU-gennemsnittet. Herefter følger Irland og Sverige, hvor priserne ligger henholdsvis 20 pct. og 17 pct. over EU-gennemsnittet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt
09:00 Lundbeck melder om positive resultater fra studie med epilepsimiddel
08:54 Obligationer/åbning: Renten dykker let frem mod ECB-møde og efter fastholdt rente i USA
08:20 Schweizisk urkoncerns overskud styrtdykker
08:17 Ambus endelige regnskab indeholder småt med nyheder: Sydbank spår ingen kurspåvirkning
08:15 Dansk arbejdsløshed lå på 2,9 pct. hele året
08:07 Aktier/tendens: Ambu og Nordea stjæler scenen med tal - Netcompany fortsat i fokus
07:47 Ambu bekræfter stærkt første kvartal og opjusterede forventninger
07:40 Nordeas rekordregnskab kan give lille kursstigning