Nordeas rekordregnskab kan give lille kursstigning

Udgivet den 30-01-2025  |  kl. 07:40  |  
Arkiv: Foto

Nordea har leveret endnu et rekordregnskab på linje med forventningerne i markedet, hvilket kan føre til en lille stigning i torsdagens aktiemarked.

Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen efter den fællesnordiske storbanks regnskab for fjerde kvartal.

- I store træk på linje med det, der var ventet, men jeg bemærker mig lidt stærkere kerneindtægter end forventet, udtaler Sydbanks senioranalytiker, der generelt ser regnskabet som flot.

Han henviser blandt andet til bedre end ventede nettorenteindtægter, der er faldet 5 pct. i fjerde kvartal til 1,85 mia. euro, samt gebyrindtægter, der er steget 8 pct. til 825 mio. euro.

Til gengæld trækker handelsindtægterne lidt ned, fortæller Mikkel Emil Jensen, der også fremhæver, at udbyttet per aktie på 0,94 euro er på linje med analytikerkonsensus på 0,95 euro.

Nordeas nuværende aktietilbagekøbsprogram afsluttes 28. februar, og banken fortæller, at den er i dialog med Den Europæiske Centralbank om få søsat et nyt aktietilbagekøbsprogram.

Banken holder helt som ventet også fast i prognosen for 2025, hvor egenkapitalforrentningen ventes at lande over 15 pct.

På bundlinjen leverede Nordea sidste år også en indtjeningsrekord, hvor nettoresultatet blev løftet til 5,07 mia. euro fra 4,91 mia. euro i 2023.

- De overgår niveauet fra 2023. Det er igen helt i tråd med det, der var ventet. Et flot regnskab og positiv læsning med hensyn til volumenudvikling, siger Mikkel Emil Jensen.

Han fremhæver også bankens positive retorik, hvor der blandt andet ses positive tegn i økonomien samt i lånelysten.

MULIGHED FOR LILLE STIGNING

Aktien har med en fremgang på knap 11 pct. siden nytår været godt kørende, og investorerne har den seneste uges tid kunnet se konkurrenterne Swedbank og SEB levere fornuftige regnskaber.

- Så investorerne har måske også taget lidt forskud på glæderne, da man jo nok også havde set dem komme med en fin afslutning på 2024, udtaler Mikkel Emil Jensen, der fortsætter:

- Jeg har svært ved at se, at investorerne skulle sende den ned på det. Men det er nok en relativt mild stigning, vi kommer til at se.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt