AKTIER: Ny intra-day rekord i vente - APM, DSV og Vestas i fokus

Udgivet den 03-08-2005  |  kl. 08:46  |  

Det danske marked lukkede tirsdag i indeks 354,91, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Der var endvidere generel fremgang på de amerikanske markeder, hvorfor intra-day rekorden på 355,68 ventes overgået i dagens marked.

På Wall Street steg Dow Jones 0,6 pct., mens Nasdaq gik godt og vel 1 pct. frem. Nasdaq lukkede i 2.218 og brød dermed effektivt igennem niveauet 2.200. Der er endvidere tale om det højeste niveau i mere end fire år.

Den amerikanske advokat, Eric Sisco, er udset til at blive ny topchef for P&O Nedlloyd, når A.P. Møller - Mærsks overtagelse af selskabet er gennemført, skriver Børsen.

Samme avis skriver, at alt er gjort klar til en milliardsucces for Alk-Abellós store investering i en allergikurerende tabletbehandling.

Efter salget af ingrediensforretningen for 8,2 mia. kr. er allergiaktiviteterne i Alk-Abelló de eneste tilbageværende aktiviteter i Chr. Hansen Holding ud over en kæmpe pengepose, hvor omkring 4,5-5 mia. kr. ventes sendt retur til aktionærerne.

Det efterlader Alk-Abelló uden gæld, men med en formue på omkring en halv mia. kr., der sammen med en solid indtjening fra de eksisterende allergivacciner giver et nærmest optimalt fundament for en storstilet salgsoffensiv.

Transportkoncernen DSV fremlægger i dag halvårsrapport. Konsensus lyder på 10.519 mio. kr. i omsætning, mens EBITA ventes på 544 mio. kr. og resultat før skat på 469 mio. kr.

DSV opjusterede for relativt nylig forventningerne til årets resultat, hvorfor en ny opjustering ikke umiddelbart ligger i kortene. I stedet kan der blive fokuseret på et evt. aktietilbagekøbsprogram samt nyheder omkring forestående opkøb.

Ifølge formanden for Senatets energiudvalg Pete V. Domenici vil præsident Bush underskrive den nye energipakke i New Mexico på mandag. Vestas faldt i går 50 øre tilbage efter at være steget hele otto børsdage i træk.

På nøgletalsfronten kommer der i dag ISM-service og olielagertal fra USA.

Af Steffen Lundstrøm, steffen@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed