Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal

Udgivet den 20-12-2024  |  kl. 17:19  |  

Et par dage med stigende renter blev fredag afløst at et lille rentefald på det danske obligationsmarked.

Det skyldes ikke mindst dugfriske forbrugerpriser fra USA, der viste en uændret inflation, selv om der var spået en stigning.

Således kunne danskerne gå på weekend med en tiårig dansk obligationsrente på 2,01 pct., som var 1 basispoint lavere end torsdag.

I timerne midt på dagen kravlede renten ellers op, men den stigning blev punkteret af inflationstallene fra USA.

Opgørelsen - PCE kerneprisdeflatoren - beskrives som den amerikanske centralbank, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål, og derfor har det afgørende betydning for markedet. I november blev den opgjort til 2,8 pct., som var uændret fra måneden før. Der var ventet 2,9 pct.

PCE kerneprisdeflatoren er faldet fra sin top i 5,4 pct. i februar og marts 2022, da den amerikanske centralbank indledte sin stramningscyklus med sit første renteløft, men der er stadig et stykke ned til de 2,0 pct., som Federal Reserve anser for den rette prisstabilitet.

Det afgørende for investorerne er, om inflationen dykker nok til, at den amerikanske centralbank vil fortsætte med at sænke renterne. Indtil videre har de på rentemødet onsdag signaleret færre rentenedsættelser i det kommende år, end det tidligere var ventet.

Den melding sendte renterne op, og det samlede facit for ugen bliver da også højere obligationsrenter, da renten for en uge siden lå i niveauet 1,94 pct.

Fredag bød også på forbrugertillidstal fra både USA, det såkaldte Michigan-indeks, samt for Eurozonen. I USA var der tale om en lidt mindre stigning end ventet, mens Europa så et større fald end forudset.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed