Grønlandsbanken: Martin Kviesgaard ny ordførende direktør

Udgivet den 08-09-2005  |  kl. 13:36  |  

Martin Kviesgaard, 39 år, bliver den næste ordførende direktør i Grønlandsbanken, fremgår det af en børsmeddelelse torsdag.

Han afløser Svend-Erik Danielsen, der som planlagt fratræder med udgangen af 2006 efter at være fyldt 62 år. Svend-Erik Danielsen har været ordførende direktør i Grønlandsbanken siden 1. oktober 1982.

Martin Kviesgaard kommer fra stillingen som kreditchef i Vestjysk Bank, hvor han har været ansat i sammenlagt 15 år. Martin Kviesgaard var i 4 år fra 1998 til 2002 ansat i Grønlandsbanken i Nuuk, det seneste 1½ år som daglig leder af erhvervs- og kreditafdelingen. Han har således et indgående kendskab til Grønland og Grønlandsbanken.

Martin Kviesgaard tiltræder som underdirektør i Grønlandsbanken den 16. november 2005, og indtræder i direktionen den 1. marts 2006. De første måneder skal han - med Svend-Erik Danielsen som ordførende direktør - bruge til at sætte sig ind i Grønlandsbankens forretning og organisation. Den 1. juni 2006 overtager Martin Kviesgaard posten som ordførende direktør.

Direktionen består herefter af Martin Kviesgaard og Jesper Flensted Nielsen og frem til den 31. december 2006 tillige af Svend-Erik Danielsen.

Martin Kviesgaard’s hidtidige karriereforløb i Vestjysk Bank og hans arbejdsindsats under ansættelsen i Grønlandsbanken har været afgørende for bestyrelsens valg.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25