TDC indleder svensk offensiv

Udgivet den 05-10-2005  |  kl. 09:42  |  

TDC rykker i dag ind på det svenske marked for privat bredbånd og telefoni. Lanceringen er det første skridt i en strategisk offensiv, som skal udvide TDC's hjemmemarked for privat telefoni, bredbånd og tv til at omfatte hele Norden, skriver TDC i en pressemeddelelse.

På det svenske marked udfordrer TDC de eksisterende teleselskaber med et stærkt forenklet forretningskoncept og de hidtil laveste priser på markedet.

- Vi vil sætte en ny standard for, hvor billigt og enkelt man kan købe bredbånd og telefoni på det svenske marked. Vi vil altid kunne levere kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, siger direktør Gert Rieder, TDC Privat.

Det svenske fremstød bygger på de erfaringer, som TDC har med salg og markedsføring af telefoni over nettet fra danske Telmore og easyMobile på det britiske og snart også det tyske og hollandske marked.

- Vi har en unik erfaring med, hvordan man med enkle og overskuelige produkter kan tage kampen op med mere traditionelle aktører. Det er den viden, vi udnytter til at udvide vores hjemmemarked til hele Norden, siger Gert Rieder.

De svenske forbrugere vil få tilbudt tre bredbåndsprodukter og to typer af telefonabonnement. Hurtigste bredbåndsprodukt vil have en hastighed på op til 28 Mbit/s til en pris på 299 SEK om måneden. Et telefonabonnement kan fås til 79 SEK om måneden. TDC's tilbud dækker i dag ca. en tredjedel af det svenske marked, primært de større bysamfund. Planen er at øge dækningen til mere end 50 pct. i løbet af få år.

TDC vil senere lancere lignende produkter på det norske og det finske marked. På det danske marked lancerer TDC næste år 20 Mbit/s bredbånd.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport