Sanistål opjusterer efter bedre end ventet udvikling
Sanistål realiserede et resultat før skat på 123,9 mio.kr. mod 153,2 mio.kr. i samme periode i 2004. Resultatet er dog bedre end selskabets egen forventning, fremgår det af selskabets regnskab for 3. kvartal.
Sanistål-koncernens organiske omsætningsvækst udgør 10,5% i forhold til samme periode i 2004. Dattervirksomheder påvirker med et overskud på 14,8 mio.kr. mod 8,2 mio.kr. i samme periode i 2004.
For 2005 forventes nu et resultat før skat i niveauet 140 - 150 mio.kr. (mod den hidtidige forventning på 115 - 130 mio.kr.) svarende til et resultat pr. aktie (EPS) i niveauet 54 - 58 kr., på trods af at der fortsat forventes en negativ Stålprisudvikling i 2005 i niveauet 75 mio. kr.
Negativ Stålprisudvikling 1) i forhold til samme periode i 2004 udgør 60,6 mio.kr.
1) Stålprisudviklingen defineres som afvigelsen mellem indtjeningen på stål i det aktuelle år og indtjeningen på stål i det foregående år (basisåret), hvor beregningen for begge år foretages på basisårets mængde.
Negativ Stålpriseffekt 2) på 11,6 mio.kr., mod en positiv Stålpriseffekt på 77,8 mio.kr. i samme periode i 2004.
2) Stålpriseffekten defineres som afvigelsen mellem indtjeningen på stål i det aktuelle år og den gennemsnitlige indtjening på en tilsvarende mængde stål i de 3 forudgående regnskabsår (basisperioden).
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›