Internationale avisuddrag med Tesla, GM og Daimler

Udgivet den 08-01-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

IRANS REVOLUTIONSGARDE AFFYRER BALLISTISKE MISSILER MOD AMERIKANSKE BASER I IRAK

Iran har affyret mere end et dusin ballistiske missiler mod de amerikanske styrker i Irak i den første militære gengældelse for USA's drab på Qassem Soleimani. Angrebene øger frygten for en bredere konflikt i Mellemøsten. (IRAN REVOLUTIONARY GUARD FIRES BALLISTIC MISSILES AT US BASES IN IRAQ)

TESLA ØGER PRESSET PÅ KONKURRERENDE BILPRODUCENTER I KINA

Tesla har leveret den første masseproducerede Model 3 til kinesiske kunder fra fabrikken i Shanghai tirsdag. Det øger presset på de udenlandske bilproducenter, der alle kæmper med at skifte til elektriske biler på verdens største bilmarked. (TESLA TURNS UP HEAT ON RIVAL CARMAKERS IN CHINA)

CENTRALBANKER VED AT LØBE TØR FOR MÅDER AT BEKÆMPE RECESSION

Den globale økonomi er på vej mod en "likviditetskrise", der vil undergrave centralbankers bestræbelser på at undgå en fremtidig recession. Det vurderer Bank of Englands guvernør i Mark Carney. (CENTRAL BANKS RUNNING LOW ON WAYS TO FIGHT RECESSION, WARNS MARK CARNEY)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

FACEBOOK FORBYDER FAKES MEN TILLADER NOGET MANIPULERET INDHOLD

Facebook forbyder videoer, der er blevet manipuleret ved hjælp af avancerede værktøjer, men selskabet vil ikke fjerne det meste ændrede indhold, i et forsøg på at bekæmpe desinformation uden at kvæle ytringsfriheden. (FACEBOOK BANS DEEPFAKES BUT PERMITS SOME ALTERED CONTENT)

GM BOGFØRER DET STØRSTE SALGSDYK I KINA

General Motors advarer om et hårdt 2020, hvilket understreger de udfordringer, som amerikanske bilproducenter står overfor, når en langvarig økonomisk afmatning rammer verdens største bilmarked. (GM POSTS ITS BIGGEST CHINA SALES DECLINE)

SAMSUNG VENTER STYRTDYK I DRIFTSRESULTATER - HÅBER PÅ 5G

Samsung Electronics forventer et fald på 34 pct. i driftsresultatet i fjerde kvartal 2019, der er påvirket af en fortsat global nedgang i salget af halvledere, der for nylig har tynget selskabets indtjeningsevne. (SAMSUNG EXPECTS OPERATING PROFIT TO PLUNGE, PINS HOPE ON 5G)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

PRES FRA TECH-GIGANTER FÅR SONOS TIL AT SAGSØGE GOOGLE

Sonos, der producerer højttalere mener, at Google og Amazon har stjålet selskabets teknologi og misbrugt deres magt, men sagsøger kun den ene tech-mastodont. (SONOS, SQUEEZED BY THE TECH GIANTS, SUES GOOGLE)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

BRITISK ANSLAG MOD IRAN KAN IKKE UDELUKKES

Den britiske forsvarsminister nægtede tirsdag at udelukke et britisk militært angreb på Iran og oplyste, at krigsskibe i Mellemøsten er sat i alarmberedskab. (BRITISH STRIKE ON IRAN CAN'T BE RULED OUT, MPS WARNED)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

HEDGEFOND VIL BLOKERE PREMIER OLIES 625 MIO. DOLLAR NORDSØ-AFTALE

Premier Oil står over for et opgør om en aftale om at overtage oliefelter i Nordsøen, der møder hård modstand fra selskabets største kreditor - en Hong Kong-baseret hedgefond. (HEDGE FUND VOWS TO BLOCK PREMIER OIL'S 625 MIO. DOLLARS NORTH SEA DEAL)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

HIGH STREET-KRISEN ØGES EFTER 3150 ANSATTE HAR MISTET JOB I LØBET AF EN UGE

Mothercare og Links of London forsvinder fra Storbritanniens High Streets i indeværende uge, hvilket resulterer i nedlæggelse af 3150 job. (HIGH STREET CRISIS DEEPENS AS 3150 STAFF LOSE JOBS IN A WEEK)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

INVESTORER KRÆVER NÆSTEN 900 MIO. EURO AF DAIMLER

Daimler står overfor et krav om erstatning i skandalen omkring ulovlige dieselanordninger. 219 institutionelle investorer kræver 896 mio. euro i erstatning ved retten i Stuttgart Regional Court. (INVESTOREN FORDERN FAST 900 MILLIONEN EURO VON DAIMLER)

DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

ANKLAGER I ERICSSONS BESTIKKELSESSAG FOKUSERER PÅ DJIBOUTI OG KINA

Ericssons forretning i Kina og Djibouti undersøges i den svenske indledende undersøgelse af bestikkelse hos telegiganten. I begge tilfælde er der mistanke om grove tilfælde af bestikkelse. (ÅKLAGAREN FOKUSERAR PÅ MUTBROTT I DJIBOUTI OCH KINA)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal