Novo er truet af vækstkrise
Allerede næste år er det tvivlsomt, om Novo Nordisk kan levere den vækst på 15 pct., der er virksomhedens målsætning. Derefter vil Novo i de følgende år få endnu sværere ved at følge med konkurrenternes fremrulning af nye produkter, skriver Børsen fredag.
Det er bl.a. Michael Novod, analytiker hos Handelsbanken Capital Markets, der tvivler på, at »Novo kan blive ved med at levere de lovede vækstrater«. Han henviser til faldende vækstrater for NovoSeven og stærkere konkurrence på diabetesmarkedet.
Men Novos topchef, Lars Rebien Sørensen, afviser, at der slækkes på den langsigtede målsætning om vækst. Han forklarer, at den »underliggende forretning går fantastisk godt« samt at man både ansætter flere hundrede nye sælgere og er tæt på at afslutte kliniske forsøg på en række nye produkter.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›