AKTIER: Positive takter for C20 - mulig test af den gamle top

Udgivet den 21-11-2005  |  kl. 11:58  |  

Det danske aktiemarked fortsatte de positive takter i mandagens marked, og der kan derfor være udsigt til en test af den tidligere top i løbet af ugen.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,87 pct. højere i 373,62. Den tidligere intra-day top ligger i 378,5, mens rekordniveauet er i 377,72 på lukkebasis.

Der er fortsat ikke kommet et bud på TDC, men der er kommet flere informationer omkring situationen. Ifølge den velansete engelske avis, Financial Times, har TDC bedt alle potentielle bydere om at fremlægge fuldt finansiere bud "inden for et par uger". Det forlyder fra en person tæt på begivenhederne.

Avisen gentager endvidere, at TDC allerede har modtaget et bud fra et konsortium af fem kapitalfonde. Inkl. gælden værdisætter buddet TDC til næsten 15 mia. dollar, hvilket svarer til omkring 95 mia. kr.

Der er endvidere kommet frem, at Swisscom har fået lov til at kigge i TDCs regnskabsbøger i den såkaldte due diligence. Amagerbanken forventer i den forbindelse en budkrig, hvilket kan presse kursen over 400 kr.

- Dette øger sandsynligheden for en budkrig, der kan presse kursen på selskabets aktier højere op. Vi anbefaler fortsat Køb (middel risiko) på TDC og forventer et budinterval i 375-410-niveauet, skriver Amagerbanken.

Lundbeck er en dagens mest stigende C20-aktier med et kursløft på 1,8 pct. til kurs 141,5.

Børsen skriver nemlig, at Lundbeck måske sidder på et guldæg i et droppet lægemiddelprojekt. Angstmidlet Siramesine nåede til de mellemste testforsøg i mennesker, før resultaterne viste, at det ikke havde den ønskede effekt mod angst, paniklidelser og socialfobi, som Valby-koncernen havde håbet.

Men nu er Siramesine i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse med stormskridt på vej mod en fremtid som slagkraftigt kræftmiddel.

Mandag har budt på en enkelt opjustering. Nordjyske Bank fremlagde mandag sit regnskab for 3. kvartal, som netop medførte en opjustering af forventningerne til årsresultatet.

For året som helhed ventes nu en basisindtjening (efter nedskrivninger) på 100 - 110 mio. kr. mod tidligere forventet 90 - 100 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Toldkrig sendte bilproducenter ned - forsvarsaktier steg igen
17:06 Tirsdagens obligationer: Nervøsitet og øget oprustning holdt renten i skak
17:05 Tirsdagens aktier: Trumps toldkrig sendte C25 ud i største fald i år
17:04 Ontario giver svar på tiltale: 25 pct. afgift på strøm til USA
16:37 Kinesisk havneoperatør sælger havneandel til Blackrock-konsortium efter pres fra Trump
16:28 Gubra smider hele opturen fra milliardaftale med Abbvie
15:51 Zealands nedtur skyldes ifølge Nordnets investeringsøkonom Gubras partnerskab
15:46 USA/åbning: Amerikanske aktier fortsætter ned - Nvidia bremser faldet
15:03 Nordea bogfører trecifret milliontab på Odsherred Forsyning
14:58 USA's finansminister skyder Wall Streets bekymringer ned - toldpolitik løber efter planen
14:32 USA/tendens: Udsigt til anden røde dag i træk for amerikanske aktier
13:52 Handlere skruer op: Ser nu tre rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank
13:42 Disse 5 small-cap aktier er hedgefondenes favoritter
13:37 Euro rammer stærkeste niveau mod dollar i år oven på EU's varslede milliarder til forsvaret
13:31 Europa/aktier: Toldkrig trykker bilproducenter ned - forsvarsaktier stiger igen
13:10 Amerikansk detailkæmpe spår usikkerhed om forbrugere og told
12:45 Morgan Stanley ser nu ubrudt stime af rentenedsættelser fra ECB frem til juni
12:44 Kina svarer igen på amerikansk told - suspenderer amerikanske eksportører
11:56 Obligationer/middag: Nervøse investorer søger tryghed i obligationer og sender renten ned
11:34 Aktier/middag: Toldkrig tvinger markedet i rødt