Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer

Novo Nordisks aktie har i længere tid hængt i bremsen, og det giver et attraktivt indgangspunkt for investorerne forud for en række større begivenheder i 2025.
Det mener investeringsbanken Goldman Sachs, der har placeret Novo Nordisk på sin liste over lovende selskaber - den såkaldte "conviction"-liste - mens ISS og Zealand Pharma er blevet fjernet.
- Analytiker James Quigley mener, at den seneste dårlige præstation for Novo Nordisks kurs er overgjort og giver et attraktivt indgangspunkt for investorer forud for flere katalysatorer i 2025, fremgår det.
- På kort sigt venter han, at recepttendenserne for Wegovy vil bedres, i takt med at GLP-1-produktionsforbedringerne træder i kraft (bedre produktion, Catalent-opkøbet), fortsætter notatet.
Samtidig ses der frem mod studiedata med midlet Cagrisema samt studiet Evoke og Evoke+ med et middel til behandling af Alzheimers.
Også Astrazeneca, DNB, Rio Tinto og Volvo er kommet på listen, mens CCH, Glencore og Saint-Gobain er blevet sakset.
Aktien i Novo Nordisk falder mandag 0,3 pct. til 642,70 kr. ISS stiger 0,4 pct. til 162,20 kr., og Zealand Pharma øger 1,2 pct. til 671 kr.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›