AKTIER: APM hiver C20-indekset opad - pres på TDC og Vestas

Udgivet den 28-11-2005  |  kl. 11:57  |  

Det danske aktiemarked kørte forsigtigt opad mandag formiddag, trukket af stigninger i A.P. Møller-aktierne, mens der fortsat var pres på de mest omsatte aktier, Vestas og TDC.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 1,33 point (0,4 pct.) højere i 372,08. Det er A.P. Møller-Mærsk, der trækker læsset med en stigning på 1,5 pct. til 61.500 kr.

Ni kapitalfonde samlet i to konsortier bejler i øjeblikket til TDC's gunst, og ifølge Børsens oplysninger forsøger konsortierne nu at få TDC-bestyrelsens fulde opbakning, inden et købstilbud offentliggøres.

Ingen af de to konsortier vil ifølge Børsens oplysninger være tilfredse med en blød tilkendegivelse fra bestyrelsen, og løfter om en endelig udtalelse efter at købstilbud er fremsat via Københavns Fondsbørs.

Endvidere skriver Jyllands-Posten, at ingen af bejlerne til TDC har haft held til at indgå aftaler med ATP før et eventuelt salg af telekoncernen. Det fastslår ATP's fondsdirektør Bjarne Graven Larsen overfor avisen. Alt i alt har investorerne haft større lyst til at sælge end købe TDC mandag formiddag, og det har resulteret i et tilbagefald på 1,0 pct. til 355,50 kr. for teleaktien. Sydbank har nedjusteret aktien i dag.

Også Vestas må se sin aktiekurs falde yderligere. Der er selvfølgelig ingen af Vestas' leverandører, som fryder sig over den situation, verdens største vindmølleproducent er kommet i. Men der er heller ingen, som har særlig ondt af den danske koncern, der i en lang periode - for at pine sine egne omkostninger ned - har trynet sine leverandører efter bedste evne, skriver Børsen.

- Indstillingen hos mange leverandører er, at Vestas ligger, som de selv har redt, siger direktør Peter Aarø Rasmussen, Center for Underleverandører i Herning. Vestas indkasserer et fald på yderligere 3,6 pct. til 101,75 kr.

Aktiviteten på regnskabsfronten er for nedadgående, men på nøgletalssiden kommer der salg af eksisterende boliger fra USA kl. 16.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug