Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
Signeringstjenesten Penneo nærmer sig at blive overtaget af den norske Visma.
Visma har informeret Penneo om, at de lovmæssige betingelser for opkøbet nu er opfyldt, beretter det danske selskab i en meddelelse til fondsbørsen.
Penneo offentliggjorde 29. november, at Visma havde lagt et bud på 16,50 kr. per aktie i den danske signeringstjeneste. Buddet udgør en præmie på 109,9 pct. sammenlignet med lukkekursen 28. november i 7,86 kr.
Opkøbet er betinget af, at Visma opnår mere end 90 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Penneo. Det norske selskab har i første omgang meddelt, at opkøbsbuddet vil løbe frem til og med 21. januar. Perioden kan dog forlænges, oplyses det.
Onsdag handles aktien i Penneo til 16,20 kr. efter et plus på 0,3 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›