Stor handelsaktivitet på Københavns Fondsbørs i januar

Udgivet den 02-02-2006  |  kl. 13:19  |  

Aktieomsætningen i januar nåede helt op på 168 mia.kr., hvilket primært skyldes den ekstraordinære høje omsætning i TDC i forbindelse med gennemførelsen af købstilbudet. Den tidligere omsætningsrekord blev sat i november 2005 med 107,4 mia.kr.

Det oplyser Københavns Fondsbørs i en meddelelse torsdag.

Aktiehandlen beløb sig til knap 168 mia.kr., hvoraf alene omsætningen i TDC udgjorde 77,4 mia.kr. eller 46 pct. af den samlede omsætning. Den gennemsnitlige daglige omsætning udgjorde 7,6 mia.kr. pr. dag, og især blev gennemsnittet trukket op med gennemførelsen af købstilbudet på TDC den 27. januar, hvor omsætningen landede på 63,5 mia.kr.

Indekset, OMX Copenhagen, der omfatter alle aktier noteret på Københavns Fondsbørs, lå stort set uændret ved udgangen af januar i forhold til ved årsskiftet, med en stigning på blot 0,24 pct. og sluttede måneden i 368,37.

OMXC20 faldt gennem januar med 1,13 pct. og endte januar i 389,06.

MidCap+ og SmallCap+ indeksene steg hhv. 5,17 pct. og 7,20 pct.

A.P. Møller-Mærsk B blev i januar handlet for 14,1 mia.kr., efterfulgt af Vestas Wind Systems med 9,5 mia.kr. og Danske Bank med 9,4 mia.kr. i omsætning. 11 børsnoterede selskaber fik ved emissioner i januar et provenu på 2,2 mia.kr. Genmab fik 845,3 mio.kr. - månedens største provenu.

Ved udgangen af januar var der noteret 176 selskaber med en samlet markedsværdi på 1.168 mia.kr

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter