Jyske Bank: Opjustering fra ALK-Abelló ændrer intet
Regnskabet fra ALK-Abelló giver umiddelbart ikke Jyske Bank anledning til at ændre sin opfattelse af, at ALK-Abelló-aktien er højt prisfastsat på nuværende niveau.
- ALK-Abelló fortsatte den gode stil fra første kvartal og realiserede et resultat marginalt bedre end forventet. Selskabet hæver samtidig forventningerne til hele året pga. højere end forventede renteindtægter. Opjusteringen kommer ikke som nogen større overraskelse. Der var som ventet intet nyt i relation til den gensidige godkendelsesprocedure vedrørende Grazax, skriver Jyske Bank.
ALK-Abelló forventer fortsat, at godkendelsesproceduren vil strække sig over en periode på 7-9 måneder fra de svenske myndigheders godkendelse d. 14. marts.
- Selskabet går således en spændende periode i møde ultimo året med godkendelse og prisforhandlinger i Europa. Indtil da forventer
vi at se en sivende aktiekurs, skriver Jyske Bank.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›