12 firmaer prækvalificeret til at kunne deltage i fransk havvindmølleudbud
12 potentielle tilbudsgivere har prækvalificeret sig til Frankrigs niende havvindmølleauktion på op til 2,9 gigawatt flydende havvindkapacitet fordelt på fire sites.
Det skriver Recharge News.
Efter prækvalifikationen går processen ifølge branchemediet nu over i en fase med konkurrencepræget dialog og projektforslag forud for en one-stop-budproces, der omfatter leje af havbund, differencekontrakt og en netforbindelse garanteret af den franske transmissionsoperatør TSO med omkostningsstøtte gennem en subsidieret forbrugertarif (TURPE).
Blandt de 12 prækvalificerede findes velkendte navne som RWE, TotalEnergies, Iberdrola og EDF.
Frankrig har hidtil installeret 1,4 gigawatt havvindkapacitet og tildelt projekter med en kapacitet på yderligere 4,25 gigawatt.
De franske myndigheder har ifølge Recharge News været klare i mælet om, at de sigter efter at have 18 gigawatt havvindenergikapacitet i drift i 2035 og 45 gigawatt i 2050.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›