AKTIER: Markedet kan fortsætte op - fokus på WDH og GN

Udgivet den 01-06-2006  |  kl. 08:44  |  

Referatet fra den amerikanske centralbanks seneste rentemøde for tre uger siden blev en non-event for markedet, da der ikke kom de store nyheder frem. Dermed lukkede de amerikanske aktier på nogenlunde samme niveau, som de lå på, da Fondsbørsen lukkede i går.

I USA sluttede både Dow Jones og Nasdaq 0,7 pct. højere. I Asien er det japanske Nikkei-225 indeks lukket med et plus på 0,2 pct.

Dermed er der lagt op til, at det danske marked kan fortsætte gårsdagens stigninger, omend i mere beskedent omfang.

Den schweiziske høreapparatproducent Phonak, der er konkurrent til GN Resound og William Demant (WDH), opnåede et nettooverskud på 172,5 mio. CHF i regnskabsåret sluttende 31. marts mod 96,9 mio. CHF året før. Omsætningen steg samtidig til 866,7 mio. CHF fra 660,4 mio. CHF.

Tallene overgik analytikernes forventninger på grund af et forbedret produktmix og øget effektivitet i driften. Desuden hjalp en lavere skattesats til. Markedet havde ventet et nettooverskud på 158 mio. CHF og en omsætning på 858 mio. CHF.

I Valby gransker Carlsbergs topledelse i øjeblikket mulighederne for et comeback på Asiens største ølmarked i Thailand. Sidste års forlig med Charoen Sirivadhanabhakdi betyder, at markedet igen ligger åbent efter tre års fravær for Carlsbergmærket, skriver Børsen.

- Thailand er et meget interessant marked, og derfor foretager vi også research derude. Der er ikke truffet nogen beslutning endnu, men man kan forestille sig utrolig mange ting, siger pressechef Jens Peter Skaarup fra Carlsberg.

En kraftig slutspurt med flittig handelsaktivitet på Fondsbørsen sender Jyske Bank tilbage i det fine selskab som medlem af det toneangivende C20-indeks. Først i sidste øjeblik lykkedes det Jyske Bank at overhale rederiet Torm i kampen om den sidste plads, skriver Børsen.

Den seneste uge har Jyske Bank været storaktør på både købs- og salgssiden i markedet, og aktien har overhalet Torm, der nu ryger ud. For et år siden reddede Jyske Bank C20-medlemskabet ved angiveligt at sælge en stor portion aktier til investeringsforeningen Bankinvest for efterfølgende
selv at købe egne aktier op i markedet.

I eftermiddag kommer der en række nøgletal fra USA, bl.a. ISM-indeks og boligsalg. Samtidig offentliggøres de amerikanske olielagre kl. 16:30, en dag senere end normalt pga. USAs helligdag i mandags. Der udsendes ingen regnskaber.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:08 Torsdagens aktier: GN og Mærsk holdt sig i toppen mens NKT dykkede
16:52 Better Collective skærer 300 medarbejdere fra i spareplan
16:07 Amerikansk serverproducent tæt på afgrunden - falder for femte dag i streg
15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab