Topsil indfører options- og bonusprogram til ledende medarbejdere
Topsil Semiconductor Materials har i dag besluttet at tildele salgsdirektør Jørgen Bødker 2.621.000 tegningsoptioner, fremgår det af en børsmeddelelse mandag.
Økonomichef Martin Overgaard Hansen, Produktionschef Hans Peder Mikkelsen, Udviklingschef Leif Jensen og PTA-chef Theis Leth Larsen (herefter kaldet ledende medarbejder) vil under optionsprogrammet blive tildelt 861.875 tegningsoptioner.
Samtidig tildeles et bonusprogram med følgende hovedindhold:
- Der tilkommer salgsdirektøren en bonus på 1 pct., og de øvrige ledende medarbejdere en bonus på 0,5 pct., af selskabets ordinære overskud før skat for regnskabsåret 2006 og senere regnskabsår.
- Det er en betingelse for udbetaling af bonussen, at den ledende medarbejder er ansat i selskabet på udbetalingstidspunktet. Ophører ansættelsesforholdet som følge af ophævelse fra selskabets side, er den ledende medarbejder dog berettiget til en forholdsmæssig udbetaling, svarende til det antal måneder den ledende medarbejder har været ansat i det relevante regnskabsår.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›