Alm. Brand Henton - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 11-08-2006  |  kl. 08:58  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Henton dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:
Der er kommet fin volatilitet/forvirring i obligationsmarkedet. I går startede vi dagen med at stige 0,4kp primært drevet af terrorfrygten, men tendensen blev hurtigt vendt og stigningen vendt til ingen kursændring på dagen. Markedet virker nervøst og uden sikkerhed for hvor langt den amerikanske økonomi er i sin cyklus.
Olieprisen er kommet tilbage under USD 75. Spørgsmålet er blot om man lige skulle have en pause inden prisen løftes over de USD 80. Rentespændet mellem USA og Tyskland er fortsat lige under pari, og samtidig har de danske renter klaret sig bedre end de europæiske.
Der kommer BNP samt forbrugerpriser fra såvel Frankrig som Italien, og fra det amerikanske får vi importpriser samt detailsalg. Spørgsmålet er hvorvidt rentemarkederne er begyndt på weekenden, eller om vi skal returnere til de ’høje’ kursniveauer vi så midt i ugen.

Valuta:
Onsdagen bød på en stærkere dollar. I det store billede sker der egentlig ikke det helt store, det ser ud til at der er blevet etableret et solidt handelsinterval imellem 126,00 og 129,00 i EUR/USD. Her til morgen ligger EUR/USD 127,75 (584,00). I dag kommer der detailsalgstal fra USA kl. 14.30.
Den ugentlige tilgang til den amerikanske arbejdsløshedskø steg fra 312.000 til 319.000 i sidste uge. 4-ugers snittet faldt dog fra 312.500 til 308.750 i samme periode.
Det amerikanske handelsunderskud var næsten uændret på USD 64,8 mia.i juni mod USD 65.0 mia.i maj.
Det amerikanske budgetunderskud faldt fra USD 53.372 mia. sidste år til USD 33.198 mia. i juli. Det er et fald på 37,8%.
De tyske engrospriser faldt 0,2% i juli mod en stigning på 0,5% i juni. På årsbasis faldt stigningstakten til 4,6% i juli.
ECB’s seneste månedsrapport slår fast, at renten selv efter den sidste stigning er lav, og at yderligere rentestigninger må påregnes, hvis bankens scenario bekræftes. Man forventer en inflation over 2% i gennemsnit i 2007. Udviklingen i pengemængden bekræfter, at der er risiko for opsiden i prisudviklingen, ligesom den økonomiske vækst bliver mere bredt funderet.
JPY/DKK ligger styrket her til morgen omkring 5,0550. BOJ valgte som ventet ikke at ændre på renterne på dagens møde.
Det japanske BNP steg 0,2% i 2. kvartal mod 0,7% i 1. kvartal. På årsbasis er væksten 2,0%.
Den kinesiske chef for den statslige valutaadministration, Hu Xiaolian, sagde til morgen, at Kina må gøre mere for at lette betalingsbalanceoverskuddet, og han slog fast, at man gradvist vil åbne for sit kapitalmarked.
De kinesiske forbrugerpriser faldt 0,3% i juli, hvilket bragte den årlige inflationsrate ned fra 1,5% i juni til 1,0% i juli.
Det endelige tal for den japanske industriproduktion viste +2,1% i juni mod tidligere +1,9%.
Pundet er fortsat stærkt – vi handler i øjeblikket 1105,80 i GBP/DKK.
CHF faldt kraftigt i går, på trods af den øgede terror-risiko. CHF/DKK var helt nede under 472,50, før den fandt lidt support. Her til morgen ligger vi 472,75.
Den schweiziske forbrugertillid steg fra 7 i april til indeks 12 i juli.
Olieprisen er faldet over natten og vi ligger her til morgen USD 74,50 pr. tønde.
SEK/DKK åbner op omkring 81,10, lidt lavere end i går, pga. de skuffende inflationstal som blev offentliggjort i går.
NOK/DKK åbner også lavere her til morgen omkring 93,80, fra Norge var inflationstallene også meget skuffende.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25