Victoria opjusterer efter succes på det tyske boligmarked
Victoria Properties (tidligere Torsana) ser lysere på fremtiden og opjusterer forventningerne til årets resultat.
Nu venter selskabet et resultat efter skat på 8,5-11 mio. kr. Resultatet før skat ventes at blive på -0,5-2,5 mio. kr, men returskat påvirker resultatet positivt med 12 mio. kr.
Det realiserede resultat for 1. halvår er på 8,7 mio. kr. efter skat sammenlignet med et underskud på 5,8 mio. kr. for samme periode sidste år.
Victoria Properties' formål er at investere i velbeliggende bolig- og butiksejendomme, først og fremmest med fokus på storbyerne Berlin og Hamborg. Selskabet har i den seneste periode erhvervet 3 ejendomme i Berlin for 87,6 mio. kr.
Risikomomenterne for Victoria Properties angives som udviklingen på det tyske ejendomsmarked samt udviklingen i den tyske økonomi, udviklingen i valuta samt renteudviklingen generelt.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›