Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger

Udgivet den 31-10-2024  |  kl. 16:17  |  
Maersk

Prisen på containerfragt er i denne uge steget for første gang i 15 uger.

Det fremgår af rateindekset World Container Index, efter at udviklingen igennem de seneste 14 uger udelukkende har været negativ.

Opgørelsen er udarbejdet af konsulenthuset Drewry og gælder for en 40-fods container, FEU.

For den seneste uge er prisen steget 3,8 pct. til 3213,02 dollar. Før de 14 uger med fald var prisen 5937,37 dollar.

Prisen er derfor også fortsat milevidt fra den hidtidige top under coronapandemien på 10.377 dollar i september 2021, mens det fortsat er et godt stykke over prisen før pandemien. Her lød gennemsnittet for 2019 på 1420 dollar.

Det forventes, at priserne vil fortsætte med at stige i takt med, at juletravlheden intensiveres, lyder det fra Drewry.

På de enkelte store ruter, som dækkes af indekset, viser den uges opgørelse, at ruten fra Shanghai til Genova så den største stigning på 11 pct., mens Shanghai til Rotterdam steg med 8 pct. Omvendt så ruten fra Rotterdam til Shanghai som den eneste et fald i ugens løb. Det lød på 1 pct.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier