PROGNOSE - Jyske Bank 9 mdr: Basisindtjening 1466 mio kr
Jyske Bank rapporterer for 3. kvartal tirsdag morgen den 24/10. Spar Nords forventning er en fortsat fremgang i basisindtjeningen på baggrund af høj
aktivitet, og banken fastholder sin anbefaling på Neutral vægt.
På helt kort sigt kan aktiekursen blive positvt påvirket af en sandsynlig opjustering af forventningerne til 2006 - og måske endnu mere påvirket, omend negativt, af en manglende opjustering.
Spar Nord forventer en basisindtjening på 1.388 mio. kr. for de første 9 mdr. og et resultat før skat på 1.709 mio. kr. Konsensusestimaterne ligger på 1.466 mio. kr. hhv. 1.789 mio. kr.
Jyske Bank forventer fortsat en basisindtjening for 2006 lavere end sidste års niveau 1.775 mio. kr., hvilket ifølge Spar Nord virker yderst konservativt taget i betragtning af, at konsensus for de første 3 kvartaler er mere end 10 pct. højere end niveauet sidste år.
Jyske Banks aktiekurs er faldet med 18 pct. i forhold til bankgruppen i de seneste 12 måneder, og aktien er med en P/E på 12,4 og en kurs/indre værdi på 2,4 nu prissat på linie med de øvrige større danske banker.
Jyske Bank er en veldrevet virksomhed, og Spar Nord vurderer, at P/E-værdien er i overensstemmelse med det fremtidige vækstpotentiale.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›