AKTIER: Ses åbne højere - Fortsat fokus på Vestas og Maersk
Det danske aktiemarked ventes at åbne højere i dag torsdag efter at de amerikanske aktier onsdag lukkede positivt. Nasdaq lukkede 0,73 pct. oppe og Dow Jones lukkede 0,83 pct. oppe.
I Tokyo lukkede Nikkei-indekset næsten fladt.
Hvis der ikke kommer selskabsspecifikke nyheder vil fokus i dag fortsat være på de store aktier Vestas og A.P.Møller-Mærsk. Vestas står til en stor ordre i USA, skrev Børsen i går. Samme avis skriver i dag, at vindmølleindustrien venter med spænding på EU Kommissionens udspil til en ny europæisk energipolitik.
Maersk meddelte i går, at selskabet hæver nogle af sine fragtrater.
Nøgletal i dag vil komme fra den anden side af Atlanten her i eftermiddag:
Kl. 1430 dansk tid kommer der tal fra amerikanske ansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse. Kl. 16 kommer der indkøbschefernes forudsigelser PMI for december måned fra Chicago og endelig kommer der på samme tidspunkt nøgletal for salget af eksisterende boliger.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›