AKTIER: Ses lidt opad - Fokus på Novozymes og Nordea
Det danske aktiemarked ventes i dag at åbne lidt højere. De amerikanske aktiemarkeder havde en rigtig god dag i går, og for en gangs skyld var det teknologiaktierne, der trak fra.
Nasdaq endte i går 1,43 pct. højere, mens Dow Jones steg med 0,7 pct.
Novozymes er i dag i fokus, da selskabet i dag offentligør årsregnskab for 2006.
Markedet forventer et resultat af primær drift (EBIT) på 1.330 mio. kr. ud af en omsætning på 6,8 mia. kr.
Sydbank forventer en omsætningsvækst på 8,4 pct. i 2006 drevet af fortsat høje vækstrater i salget af enzymer til brændstofsethanol og tekstilindustrien. Således forventer banken et salg af andre tekniske enzymer på 2.055 mio. kr. for 2006 en vækst på 19,5 pct. i forhold til 2005.
Markedet vil være opmærksom på Novozymes' udmeldinger for regnskabsåret 2007. Sydbank vil i denne forbindelse især være opmærksomme på forventningerne til toplinjevæksten.
Nordea kan også komme i fokus i dag. Der går rygter i markedet om en snarlig fusion mellem Nordea og SEB efter at Jacob Wallenberg i går til nyhedsbureauet Bloomberg sagde, at SEB, som han er næstformand for, ikke nødvendigvis er afvisende over for at gå sammen med Nordea, og dermed skabe en bankgigant med 15 mio. kunder.
- Konsolidering ligger i kortene. Den svenske regering er den største enkeltaktionær i Nordea, og den har fortalt markedet, at man ønsker at sælge. SEB er en potentiel partner, men det er endnu spekulation, sagde Jacob Wallenberg fra Davos, hvor han deltager i World Economic Forum.
Udover regnskab fra Novozymes, kommer der i dag halvårsregnskab fra Glunz & Jensen.
Fra USA kommer der kl. 14:30 tal for ansøgere til arb.løs.understøttelse for januar og kl. 16:00 kommer der tal for salg af eksisterende boliger.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›