Skako skifter rundt i ledelsen - nedjusterer en anelse
Med virkning fra den 28. februar 2007 ophører Ernest C. Fuller som administrerende direktør i SKAKO Industries. Som ny administrerende direktør for SKAKO Industries konstitueres Carl Chr. Graversen, der i dag også er administrerende direktør for datterselskabet SKAKO Comessa.
Samtidig oplyser Skako, at der ventes et resultat for 2006 i den nedre ende af det tidligere udmeldte interval på 35-40 mio. kr. før skat.
Det fremgår af en børsmeddelse onsdag.
Ernest C. Fuller er ligeledes administrerende direktør i datterselskabet WorldLift Industries A/S, og fortsætter i denne stilling. Årsagen til denne ændring er udviklingen i WorldLift Industries, der fremover kræver Ernest C. Fullers fulde opmærksomhed.
Carl Chr. Graversen har i flere omgange været ansat som direktør i SKAKO koncernen, senest som økonomidirektør fra 2003, og herefter som administrerende direktør i SKAKO Comessa A/S fra november 2005
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›