AKTIER: Pæne stigninger forud for vigtigt rentemøde

Udgivet den 18-09-2007  |  kl. 16:59  |  

Det danske aktiemarked startede med fald, men det blev vendt til pæne plusser, da amerikanerne vågnede op. Beherskede inflationstal og et bedre regnskab end ventet fra Lehman Brothers sørgede nemlig for at vende stemningen.

Ved lukningen lå det toneangivende OMXC20-indeks 1,0 pct. højere i 483,84.

De amerikanske producentpriser (PPI) viste et fald på 1,4 pct. i august, hvilket var meget mere end det ventede fald på 0,3 pct. Kernepriserne, der ikke medtager priserne på fødevarer og energi, steg dog med 0,2 pct., hvilket var mere end den ventede vækst på 0,1 pct.

Hvad der måske er endnu mere interessant er, at regnskabet fra den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers overgik forventningerne. Resultat pr. aktie blev på 1,54 mod forventet 1,47 USD, og det fik umiddelbart de danske bank-aktier til at stige. Sydbank endte 2,5 pct. højere i 218,25 kr.

ØK fik endnu en god dag med en stigning på 4,0 pct. til kurs 405. Efter at den venezuelanske præsident Hugo Chavez er begyndt at dele olieindtægterne ud til sin befolkning, er den generelle velstand i samfundet steget. Og det kan ØK mærke på efterspørgslen efter sine pølser og skinker, skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Produktionsapparat er som følge heraf sat under pres, og derfor vil ØK nu udvide produktionskapaciteten i Venezuela med investeringer på 500 mio. kr. i selskabet Plumrose og begynde at sælge nye produkter.

Jyske Bank opjusterede anbefalingen på William Demant (WDH) til Akkumuler fra Reducer, og det fik aktien til at stige 1,7 pct. til kurs 444,50.

- Siden vi nedjusterede WDH til Reducer er aktien faldet 11 pct. i et marked, der er steget 7-8 pct. Aktien handler nu efter vores vurdering i den øvre ende af, hvor den er fair prissat, skrev banken i et notat.

Auriga Industries løftede sig med 6,0 pct. til 115,50 kr. efter længere tids kursfald. Amerikanske Monsanto Company, der inden for sprøjtemidler konkurrerer mod Aurigas Cheminova, opjusterede mandag forventningerne til 2007.

Nu afventer markedet blot afgørelsen fra den amerikanske centralbank, som kommer kl. 20:15 i aften dansk tid. Markedet venter en sænkning på 25 bp i fedfunds-renten og en sænkning af diskontoen på 50 bp. Den ledsagende meddelelse vil blive nøje gransket for at se, om der er flere sænkninger på vej.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/aktier: Faldt fra rekordniveau anført af Siemens
17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank