Venstre ønsker mere åbenhed om det mulige salg af statens andel i Tele Danmark

Udgivet den 06-06-1997  |  kl. 10:36  |  

Københvan--6. juni--NetPosten--I Venstre efterspørger man mere åbenhed omkring det mulige salg af statens ejerandel i Tele Danmark. Det sagde Venstres telepolitiske ordfører Jens Løgstrup Madsen fredag til NetPosten. Der er iøjeblikket nedsat en arbejdsgruppe af repræsentanter for Finansministeriet og Forskningsministeriet med henblik på at analysere perspektiverne for statens ejerskab af Tele Danmark.

Den Danske Bank har rådgivet gruppen siden begyndelsen af april, herunder om valget af en yderligere finansiel rådgiver. Staten har siden udpeget N M Rothschild & Sons Limited som den anden part i statens rådgivningsteam.

- Nu må vi først og fremmest have at vide, om regeringen vil sælge sine aktier eller ej. Det må til åben debat, sagde Jens Løgstrup Madsen.

Han ser gerne, at der foretages et åbent udbud af salg af aktier, men han vil ikke udelukke, at man sætter en større portion aktier af til et udenlandsk tele-selskab, men der skal ske et åbent udbud, så den der byder højst, får aktierne. Han ser således nødig en gentagelse af eksempelvis salget af Uni-C til NetCom Systems, hvor der ikke var tale om noget egentligt åbent udbud.

Der har i de seneste dage været forlydender om, at British Telecom skulle være interesseret i en større portion af aktier i Tele Danmark, men det skal være højeste bud, der vinder, påpeger Jens Løgstrup Madsen.

Generelt ser han dog gerne, at Tele Danmark bliver en rigtig folkeaktie.

- Det er politisk set fornuftig. Vi ser gerne, at så mange danskere som muligt bliver aktionærer. Derfor er det ønskeligt, at tele Danmark bliver en folke-aktie, sagde han.

Derudover understreger Jens Løgstrup Madsen, at indtægterne fra statens salg af aktier i Tele Danmark skal bruges til at nedbringe statsgælden.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding