Lån 100 procent i boligen

Udgivet den 05-02-2008  |  kl. 12:12  |  

Det er faktisk muligt at låne 100 pct. af din boligs værdi, og det er der også en lille håndfuld danskere, der gør. Men det er ikke førstegangskøbere - de får nemlig ikke lov. Det gør de til gængæld i Norge, hvor bankerne ikke er bange for at tilbyde førstegangskøbere lån på 100 pct.

- Der er vel lige nu omkring 1-2 pct. af de danske boligejere, der har lånt 100 pct. i deres bolig. Og det er typisk etablerede boligejere, der fylder op med tillægslån. Det er ikke førstegangskøbere - de kan som regel kun låne 80-90 pct., siger økonom i Realkredit Danmark, Tore Damgaard Stramer, til Netposten.dk.

Hvis du låner til en helårsbolig, må realkreditlån højst udgøre 80 pct. af boligens kontantværdi. Hvis du køber en ejendom og har finansieret dit køb via et realkreditlån, finansierer man ofte den sidste del af lånet med et sælgerpantebrev eller et banklån. På den måde kan man teoretisk købe et hus med 100 pct. belåning.

- De boligejere, der låner 100 pct. er typisk folk, der har lånt til bil, tilbygning eller forbrug. Det er ikke noget højt tal og det er boligejere med en indkomst, der gør os trygge. Vi har ikke flere med restancer end før og mit gæt er, at antallet er rimelig stabilt, siger Tore Damgaard Stramer.

I Norge er bankerne ikke bange for at tilbyde 100 pct. finansiering af boliglån til førstegangskøbere. DnB Nor er blandt de banker, der tilbyder fuld finansiering af boligkøb, hvor taget er 100 pct. af købesummen. Og det er der en specielt årsag til.

- De unge har tryghed med tanke på arbejdsplads og fremtidig indtægt. Og folk er ikke bange for at miste jobbet, siger informationsdirektør Aud-Helen Rasmussen fra Norges største bank, DnB Nor, til DN.no


Af Claus Stolbjerg, csh@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:01 DSV's opkøb af DB Schenker drøftes af Deutsche Bahns bestyrelse på onsdag
17:56 Europa/lukning: Især de franske luksusaktier glimtede efter kinesiske stimuli
17:28 Torsdagens obligationer: Volatil rente sluttede tæt på uændret
17:10 Torsdagens aktier: Mærsk og Novo gjorde kål på indeksplus til sidst
16:55 Bavarian opjusterer forventningerne oven på vaccineordre fra Unicef
16:14 Den amerikanske centralbank annoncerer ny komité med fokus på toneangivende renter
16:09 Chipaktie brager frem efter regnskab og antænder AI-optimisme
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk
12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser