KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen

Udgivet den 26-09-2024  |  kl. 14:54  |  

Nvidia rettet til Micron i syvende afsnit.

Inspireret af udsigten til økonomiske stimuli til den kinesiske økonomi og i forventning om fortsatte vestlige rentesænkninger er der udsigt til en grøn åbning for de amerikanske aktier på børserne i New York, som forbereder sig på nye udtalelser fra topchefen i den amerikanske centralbank, Jerome Powell, senere på eftermiddagen.

Teknologiaktierne er i fokus, efter at fornyet optimisme om kunstig intelligens har ramt Wall Street. Den teknologitunge Nasdaq-future stiger med 1,5 pct. op til markedsåbning. Samtidig ligger futuren for det brede S&P 500-indeks 0,8 pct. i plus, mens Dow Jones-futuren går frem med 0,5 pct.

Dermed er der gode udsigter for teknologiaktierne, som indikeres at stige mest særligt båret af selskabet Micron, som producerer chips inden for AI, og som onsdag kunne præsentere et bedre end ventet regnskab for fjerde kvartal, som sendte aktien op i eftermarkedet med 15 pct.

Torsdag endte S&P 500-indekset trods flere rekordforsøg med at falde tilbage med 0,2 pct., mens Dow Jones tabte mest med 0,7 pct., og Nasdaq gik marginalt frem.

CHIPAKTIE BRAGER FREM I FORMARKEDET

Aktien i Micron Technology, som især gør sig inden for hukommelseschips, brager op i torsdagens formarked, da selskabet onsdag kunne præsentere regnskab for fjerde kvartal, som var bedre end ventet, og da chipproducentens forventninger til både salg og indtjening i sit igangværende første kvartal trumfer forventningerne blandt analytikerne på Wall Streets.

Det er blandt andet efterspørgslen på hukommelse med høj båndbredde, som især anvendes i datacentre, der driver kunstig intelligens, som løfter Micron. Den høje efterspørgsel smitter også af på øvrige chipaktier, som stiger i formarkedet.

Aktien i Micron stiger 17 pct. til 112 dollar i formarkedet, mens øvrige chipaktier som Nvidia, Micro Devices og Broadcom stiger med op til 2,5 pct.

ARAMARK STIGER EFTER RYGTER OM OPKØB FRA ISS-KONKURRENT

Den franske ISS-konkurrent Sodexo undersøger muligheden for at opkøbe den amerikanske branchefælle Aramark for at understøtte væksten i USA.

Det erfarer Bloomberg News fra kilder involveret i overvejelserne.

Aramark har en markedsværdi på omkring 9,8 mia. dollar, og et opkøb af den størrelse vil kræve, at Sodexo sikrer finansiering udefra, skriver Bloomberg News. Dertil vil opkøbet potentielt skulle finkæmmes af konkurrencemyndighederne.

Det er da heller ikke sikkert, at overvejelserne vil blive ført ud i livet, oplyser kilderne.

Mens opkøbsrygterne presser aktien i Sodexo, sendes aktien i amerikanske Aramark i vejret med 4,8 pct. til 39,05 dollar i formarkedet.

FEDERAL RESERVE-TALER FYLDER KALENDEREN

Onsdag byder på en række taler fra direktører fra den amerikanske centralbank. Topchefen for Federal Reserve, Jerome Powell, går selv på talerstolen senere på eftermiddagen.

Her vil handlerne være særligt opmærksomme på, om talerne kommer med signaler om størrelsen på den sandsynlige rentenedsættelse på bankens rentemøde i november.

I markedet regnes endnu en dobbeltnedsættelse på 50 basispunkter for det mest sandsynlige, og udtalelser, der peger mod det halve - eller mindre - vil blive modtaget med skuffelse.

Torsdag eftermiddag kom der også amerikanske nøgletal for nytilmeldte ledige i sidste uge, som viste en færre end ventet tilgang på 218.000, hvor der var ventet en tilgang på 223.000 nye ledige mod 219.000 nye ledige ugen før. Det fremgår af Bloomberg News

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år