Carlsberg starter aktieemission 22 maj

Udgivet den 16-05-2008  |  kl. 08:20  |  

Carlsberg oplyser, at selskabet starter en fuldt garanteret fortegningsretsemission på 30,5 mia. kr. i forholdet 1:1. Handelsperiode for tegningsretter bliver fra 22. maj 2008 til 4. juni 2008. Finanshuse garanterer køb af alle aktier.

- Den fuldt garanterede fortegningsretsemission, som vi offentliggør i dag, udgør endnu en væsentlig milepæl for Carlsbergs strategi om at blive en af verdens førende bryggerier. Med det skelsættende køb af S&N-aktiverne er vi nu en reel global aktør med væsentlige styrker i Vesteuropa og med førende positioner i nogle af verdens mest attraktive vækstmarkeder, udtaler Carlsbergs koncerndirektør, Jørgen Buhl Rasmussen.

Bestyrelsen for Carlsberg besluttede torsdag den 15. maj 2008 at udstede 76.278.403 nye B-aktier (de “Udbudte Aktier”) à nom. 20. kr. Provenuet fra fortegningsretsemissionen vil blive anvendt til delvis indfrielse af de lånefaciliteter, der blev optaget til at finansiere overtagelsen af visse aktiver i Scottish & Newcastle.

- Fortegningsretsemissionen gennemføres med henblik på at sikre Carlsbergs ”credit rating”, som er “investment grade”, økonomisk fleksibilitet samt væsentligt at forøge selskabets “free float” og likviditet i B-aktierne, skriver Carlsberg.

Med henblik på at forbedre likviditeten i Selskabets aktier udbydes der udelukkende B-aktier.

- De Udbudte Aktier udbydes til 400 kr. pr. Udbudt Aktie (franko), hvilket er 40 pct. lavere end slutkursen på B-aktierne, der udgjorde DKK 666 onsdag den 14. maj 2008 (senest mulige dato før offentliggørelsen af Prospektet) (25% lavere end den Teoretiske Ex-Tegningsretskurs på DKK 533), skriver Carlsberg.

Aktierne vil blive udbudt med fortegningsret til alle eksisterende ejere af A-aktier og B-aktier ("Eksisterende Aktier") i Carlsberg. Tegningsforholdet for Fortegningsretsemissionen er én tegningsret pr. Eksisterende Aktie og én ny aktie pr. tegningsret, oplyser Carlsberg.

Carlsberg forventer at modtage et nettoprovenu på ca. 30,1 mia. kr. (efter fradrag af skønnede omkostninger, som skal betales af Selskabet) og vil anvende nettoprovenuet til indfrielse af en mellemfinansieringsfacilitet på 28,7 mia. kr. og delvis indfrielse af en lånefacilitet, som Carlsberg har optaget for at finansiere overtagelsen af visse aktiver i S&N.

Fortegningsretsemissionen er fuldt garanteret af BNP Paribas, Danske Markets (division af Danske Bank A/S), Lehman Brothers International (Europe) og Nordea Bank Danmark A/S (“Joint Global Coordinators”).

- Med forbehold af opfyldelse af visse betingelser har Joint Global Coordinators indgået en aftale med Carlsberg om at tegne alle Udbudte Aktier, der ikke måtte være tegnet på grundlag af tegningsretter senest den 10. juni 2008 kl. 17.00 (dansk tid), oplyser Carlsberg.


De vigtigste datoer i forbindelse med Fortegningsretsemissionen, som bør læses i sammenhæng med prospektet, er følgende: Skæringsdatoen: 21. maj 2008: Den sidste dag, hvor investorerne kan erhverve aktier i Carlsberg med tilhørende tegningsretter

Handelsperiode for tegningsretter bliver fra 22. maj 2008 til 4. juni 2008. Tegningsperiode: 27. maj 2008 – 10. juni 2008. Sidste frist for tegning: 10. juni 2008 kl. 17.00 (dansk tid).

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:06 Onsdagens aktier: Zealand med største stigning i C25-indeksets historie
17:03 Zealand brager op mens milliarderne fosser ud af Novo-aktien
17:01 Onsdagens obligationer: Aftagende amerikansk inflation sendte renten ned
15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale