Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi

Udgivet den 12-03-2025  |  kl. 09:52  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk-aktien dykker i den indledende aktiehandel onsdag 4,9 pct. til 504,60 kr., og dermed er aktieværdien mere end halveret i forhold til toppen fra juni sidste år.

Og dermed har aktionærerne i den mellemliggende periode måtte sige farvel til en samlet markedsværdi på mere end 2300 mia. kr.

Aktiens top blev nået i slutningen af juni sidste år med lukkerekorden den 25. juni i 1028 kr. og intradagstoppen i 1033,20 kr. dagen efter.

Nedturen onsdag morgen kommer, efter at konkurrenten Zealand Pharma har landet en milliardstor aftale med den schweiziske medicinalkæmpe Roche for det danske biotekselskabs kronjuvel inden for fedme, Petrelintid.

Hos Jyske Bank vurderer senioraktierådigver Martin Munk, at dagens fald til Novo-aktien kan henføres til Zealands aftale med Roche.

- Jeg tror, at dagens udvikling kan henføres til nyheden med Zealand. Nu er der en stor spiller, der melder sig på banen inden for fedme - netop Roche. Som har været en af dem, der har sagt, at de gerne ville noget inden for det område, udtaler Martin Munk, der fortsætter:

- Jeg tænker godt, det kunne få noget effekt for Novo. Jeg havde dog ikke troet, at den skulle falde 3 pct.

Novo Nordisk mandag præsenterede nye fase 3-data fra studiet Redefine 2 med sit vægttabsmiddel Cagrisema, der viste et vægttab på niveau med Eli Lillys GLP-1-middel Zepbound.

Det faldt ikke i god jord hos investorerne, der mandag sendte aktien ned med 8,1 pct. og fortsatte udsalget tirsdag med et fald på 3,4 pct.

Onsdag har finanshuset Jefferies også sænket sit kursmål for aktien til 450 kr. fra 515 kr., og samtidig bliver den negative anbefaling "underperform" fastholdes, idet der også henvises til det skuffende forsøg.

- Effektiviteten var i store træk på niveau med Zepbound, hvilket sandsynligvis vil skabe bekymring for det kommende Redefine 4-studie sammenlignet med Zepbound, der ventes i andet halvår af 2025. Selv om længden på Redefine 4-studiet er udvidet til 84 uger (fra 72 uger) - sandsynligvis i et forsøg på at maksimere vægttabet fra Cagrisema - tror vi, at det bliver en udfordring at vise overlegenhed, skriver analytiker Benjamin Jackson fra Jefferies.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle