Alm. Brand Markets - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 14-01-2009  |  kl. 09:42  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Markets dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:
Tirsdagens obligationsmarked blev en relativ stille affære. Den 10-årige tyske bund-future åbnede således op på mandagens lukkeniveau, nemlig i 125,20. Den handledes over dagen op i 125,40, for at slutte i 125,12.

Der var noget uro på valutamarkedet, hvor der bl.a. gik rygter om, at et enkelt land var på vej ud af euroen. Disse ubekræftede rygter fik umiddelbart rentespændet til at køre ud mellem Tyskland og alle”randlandene”. Det 10-årige dansk/tyske rentespænd kørte på baggrund af dette lidt ud, og spændet er nu ca. 38bp.

De danske realkreditobligationer havde igen en udmærket dag, hvor de vandt ca. 0,1 kurspoint til de danske statsobligationer.

Der blev ikke frigivet noget nøgletal af betydning, som indvirkede på markedet.

I dag kommer der amerikanske importpriser samt retail sales. Begge tal er for december måned. Her til morgen starter markedet op i 125,09.

Valuta:
Det eneste nøgletal der tiltrak sig opmærksomhed onsdag var offentliggørelsen af den amerikanske handelsbalance. Underskuddet blev mindsket kraftigt og endte på -40,4 mia. dollars i november mod -56,7 mia. dollars måneden før. Der var forventet -51,0 mia. dollars. Hvis der graves et spadestik dybere i tallet er det klart, at kraftigt faldende import er den væsentligste årsag det markante fald i underskuddet. Faldet i importen var i høj grad drevet af faldende energipriser.
Derudover var den amerikanske centralbankchef på banen. Bernanke udtalte, at han vurderer, at finanspolitiske pakker ikke vil være nok for at få gang i økonomien igen. Staten er nødsaget til, at sikre/købe ”dårlige” aktiver fra bankerne for at få gang i væksten igen.
Derudover nævnte Bernanke igen, at centralbanken overvejer opkøb af amerikanske statsobligationer.
Fra Sverige fik vi meget lave inflationstal som sendte svenske kroner mod de nuværende 10,9061

Onsdagen vil være præget af første estimat for detailsalget for USA. De amerikanske forbrugere har ligget underdrejet i de sidste måneder og december ventes ikke at blive en undtagelse. Især arbejdsmarkedet og forventningerne til ditto vil med al sandsynlighed udløse faldende detailsalg. Derudover viste første indikationer at julehandlen gik betydeligt svagere end sidste år. Salget forventes at være faldet med 1,2 pct. i december mod -1,8 pct. måneden før.
Derudover vil industriproduktionen i Eurozonen se dagens lys. Produktionen forventes i overensstemmelse med den tyske at falde kraftigt. Konsensusestimatet lyder på -6,0 pct. i november, men der er en vis sandsynlighed for at tallet kommer ud svagere. I sidste måned faldt produktionen med -5,3 pct.
Sidst på dagen offentliggøres Beige Book – inputtet til det kommende FOMC møde.
Endelig vil en række Fed-medlemmer bestige talerstolen i løbet af dagen.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse
11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem