AKTIER: Lavere åbning i vente - trukket ned af USA og Asien

Udgivet den 26-01-2009  |  kl. 17:24  |  

Det danske marked ventes at starte lavere i dag. Futures i Europa viser minus på cirka 1 pct. og der har været fald i både USA og Asien.

Danisco kan komme i fokus fra ugens start efter Børsen skriver, at salget af sukkerdivisionen stadig er usikkert. Derudover viser Asien at cykliske aktier som f.eks. FLS og Vestas skal nedad.

Det danske aktiemarked måtte gennem nogle vilde udsving fredag, men endte marginale 0,1 pct. lavere i 271,86. Faldende råvarer-priser sender aktiemarkederne i Asien i rødt for fjerde dag i træk.

Råvarerpriserne falder som følge af den globale frygt for recession, hvilket især går ud over den australske minegigant Rio Tinto Group og det kinesiske olieselskab PetroChina Co., som falder med henholdsvis 5,3 pct. og 3,9 pct.

Børsen i Japan er mandag lukket. Hang Seng indekset ligger i kurs 14101,58, nede med 1,92 pct.

Det amerikanske aktiemarked faldt yderligere fredag og lukkede således ugen som den hidtil værste siden november. De dårligste ledighedstal i over 63 år bekymrede investorerne, der frygter at den amerikanske økonomi vil gå endnu mere i stå end den i forvejen allerede er.

De tre hovedindeks Dow Jones, Nasdaq og S&P 500 endte således alle dagen lavere. Industri indekset Dow Jones lukkede med et fald på 1,64 pct. mens teknologi indekset Nasdaq lukkede 2,81 pct. lavere og S&P500 lukkede 2,13 pct. lavere.

Efter at have indledt 2009 med markante stigninger ligger olieprisen mandag morgen lavere for femte dag i træk. Prisen på den amerikanske referenceolie, WTI, til levering til februar var mandag morgen i Asien 40,26 dollar - 57 cent mindre end fredagens slutniveau i New York.

Salget af Danisco Suger til tyske Nordzuckers for i alt 6,2 mia. kr. blev lanceret for et halvt år siden, men det er stadig langtfra sikkert, at det kører igennem uden problemer. Ifølge dagbladet Børsen viser en ny optælling lavet af Canegie Bank, at de skrappe tyske konkurrencemyndigheder, kaldet Bundeskartellamt, siger nej til eller giver en betinget godkendelse i 43 pct. af de sager, der ligger i fase to af konkurrencemyndighedernes undersøgelser. Det er netop denne fase salget af Danisco Suger befinder sig i.

Maersk Container Industri afviser i en pressemeddelelse kritikken af arbejdsforholdene på virksomhedens containerfabrik i Dongguan i Kina, som i går blev fremført i DR og i Politiken på baggrund af en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Globalization Monitor. Det skriver Business.dkIfølge rapporten lider mange ansatte på fabrikken af høreskader og lungeproblemer som følge af højt støjniveau og store mængder støv. A.P. Møller-Mærsk bebuder, at koncernen vil gennemføre en uvildig undersøgelse for at få konstateret, om der er grundlag for at ændre på nogle af forholdene på fabrikken.

Siden den overraskende afblæsning af børsnoteringen har spekulationerne gået på hvornår staten igen ville prøve at sende Dong Energy på børsen. Meget tyder dog på at det heller ikke bliver i 2009, skriver Business.dk. Finansbanken vurderer, at man som investor bør vente med at overvægte danske aktier, men man ved fornyede tilbagefald bør overveje at supplere beholdningen af udvalgte aktier, og eventuelt nedbringe overvægten af defensive aktier. Det beretter banken i publikationen Ugenyt.

- Det danske aktiemarked har mulighed for at udvikle sig bedre end de globale aktiemarkeder, når finansmarkederne stabiliseres. I nedgangs- og krisetider rammes såvel aktiemarkeder i randlande som mindre aktier typisk hårdere end større aktier i lande, hvor aktiemarkedets værdi er betydelig, konstaterer banken.

/csh

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Sartorius blev aktiefestens højdepunkt efter regnskab
17:14 Ambu lancerer nyeste version af endoskop i USA
17:03 Torsdagens aktier: Nordeas regnskab og stærke nøgletal fra USA trak op i C25
17:01 Nationalbanken følger i hælene på ECB og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne kørte op efter stærke nøgletal fra USA
16:51 Prisen på containerfragt faldt for 13. uge i træk
15:42 USA/åbning: Rekordfesten genoptages efter TSMC's regnskab og økonomi i god gænge
15:27 Baltic Dry-indekset falder til laveste niveau i seks måneder
15:20 Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig
14:35 Økonomer ser vejen være banet for flere rentenedsættelser hos ECB
14:27 Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB
14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser