AKTIER: Bedre eftermiddagshandel - Genmab i top

Udgivet den 26-01-2009  |  kl. 17:26  |  

Det danske aktiemarked fik ikke et ben til jorden frem til middagstid, men i løbet af eftermiddagen rettede de danske aktier sig i forbindelse med en lettere positiv åbning i USA.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 1,42 pct. lavere i 266,63, efter at have været nede i 264,14 som det laveste. Ved det danske markeds lukketid lå S&P 500 omkring 0,5 pct. højere i 874.

Der er rygter om, at engelske GlaxoSmithKline (GSK) overvejer at byde på det danske biotek-selskab Genmab. Og det fik aktien til at stige med knap 20 pct. tirsdag morgen. Aktien kunne dog ikke holde fast i det høje niveau, men endte alligevel 10,2 pct. højere i kurs 242,5.Ifølge den britiske avis The Independent har GSK helt uformelt forhørt sig om et eventuelt køb, og prisen skulle angivelig ligge på mellem 450 og 500 kr. pr. aktie, hvilket er mere end dobbelt så meget som mandagens lukkekurs.

I en analyse lavet af Credit Suisse vurderer man, at GSK er den mest sandsynlige køber af det danske selskab. De to parter har da også allerede arbejdet sammen om udviklingen af medikamentet ofatumumab. En aftale der kom i stand i 2006, og siden da har opkøbsrygterne svirret med jævne mellemrum.

D/S Norden informerer i dag medarbejderne om, at rederiet påtænker at gennemføre kollektive afskedigelser blandt personalet på land. Omstruktureringerne ventes at medføre, at 37 ud af de 248 medarbejdere opsiges, mens 9 tilbydes anden beskæftigelse i Rederiet. Rederiets 424 søfolk og officerer påvirkes ikke af omstruktureringerne. Norden lukkede helt uforandret i kurs 201. Aktien blev trukket opad af en bedre situation på ratemarkedet.

Den administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, tror ikke på, at der kan ses forbedringer i shippingindustrien før i slutningen af næste år. Det sagde han ifølge Reuters til en mediereception i Singapore tirsdag. Desuden sagde den danske topchef, at selskabet på nuværende tidspunkt ikke ser sig om efter opkøbsmuligheder. Desuden pegede han på, at 2009 vil blive et hårdt år, og de store rederier vil fortsætte med at lægge skibe op for at reducere kapaciteten.

Trods de dystre udsigter og den svære tid som shippingindustrien har været igennem 2008, venter Smedegaard en god indtjening i det just overståede år. Han ville dog ikke kommer yderligere ind på detaljerne. A.P.Møller-Mærsk faldt 2 pct. til kurs 29.400.

Handelsbanken fastholder sin forventning om, at ECB sænker renten med 0,50 pct-point til 2 pct. på torsdag, og samtidig venter banken, at Nationalbanken sænker renten med 0,75 pct-point i kølvandet herpå.

- Vi regner med, at Nationalbanken herhjemme overtrumfer ECB's rentesænkning og leverer en rentesænkning på 0,75 pct.-point til 3,00 pct. og dermed trækker rentespændet til ECB endnu et hak ind til 1,00 pct-point, skriver Handelsbanken i et notat.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse