Husholdningernes forbrug falder
I fjerde kvartal steg husholdningernes disponible indkomst med 3,5 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. På trods heraf faldt forbruget i samme periode med 4,1 mia. kr., oplyser Danmarks Statistik.
Kombinationen af fald i forbruget og stigning i disponibel indkomst har medvirket til en forøgelse af husholdningernes opsparing.
Bruttoopsparingen var i fjerde kvartal 11,9 mia. kr. hvilket er en forbedring på 11 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal året før.
Bruttoopsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af arbejdsmarkedsknyttede pensionsordninger. Stigningen i bruttoopsparingen fremkommer dels ved en stigning på 3,5 mia. kr. for den disponible indkomst (fra 202,3 til 205,8 mia. kr.) dels ved en stigning på 3,4 mia. kr. for de arbejdsmarkedsknyttede pensionsordninger (fra 18,6 til 22,0 mia. kr.) og endelig ved et fald i forbruget på 4,1 mia. kr. (fra 220,1 til 215, 9 mia. kr.)
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›