DSV kan stå med klimaregning fra opkøbet af DB Schenker

Udgivet den 05-11-2024  |  kl. 06:44  |  
Aktie tabel

DSV løb med sejren i kampen om at overtage Deutsche Bahns logistikforretning, DB Schenker, men der kan være et element af Pyrrhus i triumfen, for med opkøbet til en værdi af 107 mia. kr. kommer også en potentielt stor klimaregning.

Det skriver dagbladet Børsen.

Eksperter vurderer, at DSV vil overtage en ganske stor klimabelastning i forbindelse med købet, men det er svært at gennemskue, hvilke kræfter og ressourcer, der skal lægges i at håndtere den, fordi der stadig er usikkerhed omkring kommende klimaafgifter.

Hverken DSV eller DB Schenker vil sætte konkrete tal på udfordringen, men for DSV vil den formentlig samlet set blive større.

- Opkøb gør det typisk sværere at nå klimamål, fordi mange virksomheder, der bliver opkøbt, ikke er kommet lige så langt i deres omstilling, siger Ole Høy Jakobsen, som er klimachef i Nordic Sustainability, til Børsen.

Han peger samtidig på, at DB Schenker ikke er ligeså ambitiøs, som DSV er det. Og det skaber en risiko.

- Hvis man pludselig overtager en virksomhed, der ikke har haft en betydelig indsats på området før, har det stor betydning, konkluderer Ole Høy Jakobsen også.

DB Schenker har ikke ønsket at kommentere historien, mens DSV adspurgt til selskabets overvejelser om klimakonsekvenserne skriver til Børsen:

- Indtil købet af afsluttet, hvilket forventes i Q2 2025, er DSV og Schenker to uafhængige selskaber, og vi kan derfor ikke kommentere deres forretning.

Link til original artikel (abonnement): https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/fragtkaempe-overtager-skjult-klima...

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  Tyskland❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose