AKTIER: Minus i vente - Fokus på Vestas før regnskab i morgen

Udgivet den 17-08-2009  |  kl. 08:24  |  

De europæiske markeder ser ud til at åbne lavere i dag før det i morgen for alvor smælder på det danske marked med fire C20 regnskaber.

Futures for DJStoxx 50 og DAX indikerer en åbning i dag omkring 0,4 pct. nede.

Det toneangivende danske OMXC20-indeks lukkede fredag 0,7 pct. højere i 329,63.

I dag vil der formentlig være fokus på Vestas og TrygVesta der kommer med regnskaber tirsdag morgen. Senere tirsdag kommer også Sydbank og Genmab.

For Vestas er det helt store spørgsmål om der kommer en nedjustering.

Også DS Norden kan komme i fokus i dag, fordi den norske konkurrent Golden Ocean kommer med regnskab.

Det amerikanske aktiemarked blev overrasket negativt med svage nøgletal for den amerikanske forbrugertillid. Alle tre toneangivende aktieindeks lukkede ugens sidste dag lavere.

Dow Jones lukkede 0,82 pct. lavere i 9321,40 mens Nasdaq lukkede 1,19 pct. lavere og S&P500 lukkede 0,85 pct. lavere.

I Asien fulgte aktierne mandag det negative spor fra USA. I Japan er Nikkei nede med -2,9 pct. og i Hong Kong er Hang Seng i -2,6 pct.

Et af dagens få interessante nøgletal er Empire industri-aktivitetsindikatoren.

- Den er interessant, fordi den er den første af de regionale indikatorer for august, men den har dog ikke været særlig god til at forudsige det vigtige ISM-indeks. Philly Fedindikatoren, som kommer på torsdag, er en mere troværdig indikator. I dag kommer også aktivitetsindikatoren for byggeriet, NAHB, skriver Nordea i en morgenkommentar.  

Vestas er tilbage på havmølleområdet og den hollandske storkunde Eneco, er klar til at forsætte samarbejdet med Vestas, også når der i fremtiden skal udbygges mere.

Det oplyser dagbladet Børsen.

Vestas har i de seneste år ikke kunne finde fodfæste på havmølleområdet efter, at selskabet havde et sammenbrud af hele 80 møller i en dansk havmøllepark. Børnsygdommene er imidlertid forbi for Vestas og der ligger muligvisflere ordre og venter fra Eneco.

- Tiden med børnesygdomme er forbi. Vi havde naturligvis vores overvejelser, inden vi købte Vestas-vindmøllerne, for vi har hørt om andre parker med problemer. Men vi er parate til at købe Vestas igen, siger operationelle direktør Kees-Jan Raneau fra Eneco til avisen.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Mulig våbenhvile løftede markeder men pressede våbenaktier
17:06 Onsdagens aktier: Zealand med største stigning i C25-indeksets historie
17:03 Zealand brager op mens milliarderne fosser ud af Novo-aktien
17:01 Onsdagens obligationer: Aftagende amerikansk inflation sendte renten ned
15:24 Medie: Putin vil formentlig trække fredsforhandlinger i langdrag
14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi