Underskud på 43,5 mio. kr. i Århus Elite

Udgivet den 25-09-2009  |  kl. 08:52  |  

Århus Elite er i dag kommet med årsregnskab.

De fik et underskud på 43,5 mio. kr. mod et overskud for 2007/08 på 0,1 mio. kr.

- Resultatet er klart utilfredsstillende, men svarer - når der ses bort fra hensættelser og nedskrivninger i forbindelse med regnskabsafslutningen på i størrelsesordenen 10 mio. kr. - til de udmeldte forventninger i februar 2009, hvor selskabet forventede en betydelig tilbagegang i resultatet i forhold til såvel sidste år som de udmeldte forventninger, skriver selskabet.

Resultatet før transferaktiviteter er -27,7 mio. kr. mod -13,7 mio. kr. året før.

Det forventes, at resultatet før skat også i regnskabsåret 2009/10 vil være negativt - men væsentligt forbedret i forhold til regnskabsåret 2008/09. Dette vil realiseres gennem stigende indtægter i primært fodboldforretningen samt generelt mådehold på omkostningssiden og begrænsede investeringer.

Administrerende direktør Jan Christensen udtaler:

- Det er et klart utilfredsstillende resultat, der kalder på handling. Derfor har vi vedtaget en ny strategi, som vi nu går i gang med at implementere. Det indebærer på kort sigt en fokusering på to hovedforretningsområder; AGF Fodbold samt drift og udvikling af Atletion. Begge er områder, som vi vurderer, har et stort uforløst indtjeningspotentiale.Samtidig vil vi over den kommende tidfinde nye ejere til de øvrige sportsgrene.Et stærkt fokus på få, men stærke forretningsenheder, vil skabe en mere effektiv og dynamisk organisation, der vilkunne løfte såvel ledelse og administration som salg og markedsføring betydeligt. Vi er overbeviste om, at vi med denne strategikan bringe økonomien i balance i løbet af få år, og at vi derefter har en forretning, der både skaber gode sportslige resultater og er økonomisk bæredygtig.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder