Lars Løkke: Der bliver en regning at samle op

Udgivet den 02-01-2010  |  kl. 08:00  |  

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt i går nytårstale. Her sagde han bl.a. om krisen:

- Krisen tærer på den fælles kasse, og - ja - der bliver en regning at samle op, når vi er fuldt og sikkert gennem krisen. Men det er forsvarligt, fordi vi afdrog på gælden i de gode år. Og fordi det medvirker til at holde hjulene i gang og genskabe optimisme og tro på fremtiden. I en tid vil arbejdsløsheden stadig stige - det er uundgåeligt - men i tredje kvartal blev de blodrøde økonomiske nøgletal på ny sorte. Der er grund til at tro på, at vi kommer helskindede gennem krisen.

Løkke kalder nullerne for et årti, hvor grådigheden stak sit fristende ansigt frem.

- Troen på den hurtige gevinst fra en gearet investering. Den lidt for smart tænkte bonusordning. Dristige bankudlån i sikker forventning om, at det kun kan gå fremad, fremad, fremad. Der er ingen smarte alternativer til hårdt og målrettet arbejde, der kan realisere det, jeg i det forgangne år prøvede at beskrive med udtrykket "den danske drøm".

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder