Aftale mod skatteflugt underskrevet med Bahamas

Udgivet den 10-03-2010  |  kl. 12:45  |  

De nordiske lande underskrev onsdag en aftale om udveksling af information med Bahamas. Aftalen om informationsudveksling er en del af et projekt inden for Nordisk Ministerråd med henblik på at skærpe de globale satsninger for at forhindre skatteflugt.

 

Projektet har fået meget positiv opmærksomhed i OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) og bidraget til at styrke Nordens internationale position i forbindelse med disse spørgsmål. Siden forhandlingerne blev indledt i foråret 2007 har de nordiske lande indgået informationsudvekslingsaftaler med Aruba, Andorra, Bahamas, Bermuda, Guernsey, Isle of Man, Jersey, De Nederlandske Antiller, Caymanøerne, De Britiske Jomfruøer, Anguilla, Turks og Caicosøerne, Gibraltar, Cookøerne, Samoa samt San Marino. Danmark har desuden indgået aftaler med St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, St. Kitts og Nevis samt Antigua og Barbuda.

 

Aftalen giver skattemyndighederne adgang til oplysninger om skatteskyldneres kapitalplaceringer og indkomster og kan således medføre en afsløring af aktiver og indtægter som ikke er angivet i hjemlandet.

 

Informationsudvekslingsaftalen indgås af konstitutionelle årsager på bilateralt grundlag. Hver gang de nordiske lande indgår en informationsudvekslingsaftale sendes aftalen til godkendelse i landets parlament.

 

Aftalen blev underskrevet onsdag den 10. marts 2010 ved en ceremoni på Danmarks ambassade i Paris.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Elon Musk bliver første person med formue over 400 mia. dollar
17:54 Europa/aktier: Lille aktieoptur efter inflationstal fra USA
17:21 Kitkat-producents hovedaktionær rygtes at have afvist et bud fra Marabou-producenten
17:13 Onsdagens obligationer: Rentefald efter inflationstal fra USA blev neutraliseret
17:12 Onsdagens obligationer: Renter lidt ned trods lille stigning i inflationen i USA
17:04 Onsdagens aktier: Pandora og Bavarian dæmpede C25-fald anført af Vestas og Mærsk
15:59 Tørlastindekset Baltic Dry falder 4,3 pct.
15:57 Marabou-producents aktietilbagekøbsprogram giver smæk til mulig udkåren
15:46 USA/tendens: Sværvægtere trækker op i positiv aktiestart i New York efter inflationstal
15:19 Broadcom går grøn dag i møde efter rygter om AI-chipsamarbejde med Apple
15:04 Lovende inflationstal peger mod rentenedsættelse i næste uge vurderer økonomer
14:46 Hvidbjerg Bank ser lavere indtjening til næste år
14:44 USA/tendens: Aktiefutures et nøk op efter inflationstal og fokus på Macy's og GE Vernova
14:12 Marabou-producent annoncerer kæmpemæssigt aktietilbagekøbsprogram
13:56 Opec forudser den hidtil største reduktion i efterspørgslen i år
13:41 Vestas omlægger Isle of Wight-fabrik til produktion af landmøllevinger
13:26 Exxon Mobil øger investeringerne efter kæmpeopkøb
13:21 Europa/aktier: Zara-ejer og Carl Zeiss bunder i næsten fladt marked før USA-tal
13:10 Medarbejders svindel får amerikansk detailkæde til at nedjustere - aktien dratter
12:54 Ørsteds får god pris for taiwanesisk projekt vurderer Sydbank