Schouw: Fibertex satser stort i Malaysia
Personal Care-delen af den Aalborg-baserede producent af nonwovens udvider kapaciteten i Asien med etablering af en helt ny og topmoderne produktionslinje på sin fabrik i Malaysia.
Satsningen på i alt 275 mio. kr. kommer oven i en investering på 40 mio. kr., som blev vedtaget sidste år.
Fibertex Personal Care etablerede fabrikken i Malaysia i 2003 for at kunne servicere det stærkt voksende asiatiske marked bedst muligt. I dag er Fibertex Personal Care blandt de største på det sydøstasiatiske marked inden for sit område og den største ikke-japanske leverandør i Japan.
Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen, Schouw & Co. ser etableringen af endnu en produktionslinje som udtryk for, at Fibertex Personal Care har gjort det helt rigtige i Asien:
- Fibertex Personal Care producerer ikke til lager. Så denne udvidelse er udtryk for, at markedet efterspørger produkterne, og at den succes, vi har haft med satsningen i Malaysia fra begyndelsen, fortsætter med uformindsket styrke. Med den nuværende udvikling på det asiatiske marked tyder meget på, at vi fremover vil komme til at øge vores produktionskapacitet yderligere i denne verdensdel.
Fabrikken i Malaysia beskæftiger i øjeblikket ca. 140 medarbejdere. På Fibertex Personal Cares fabrik i Aalborg kører tre produktionslinjer i døgndrift. I alt har Fibertex Personal Care 270 ansatte.
Fibertex er en markedsledende producent af ikke-vævede tekstiler.
Virksomheden blev etableret i 1968, og industrikoncernen Schouw & Co. erhvervede aktiekapitalen i marts 2002.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›